Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Farvel til lufthavnen

Lige nu ser det i alt fald ikke ud til, at det bliver til noget med at flytte Århus Lufthavn fra Tirstrup og tættere på Århus, selv om mange erhvervsfolk og politikere stadig arbejder hårdnakket på det. SF`s trafikpolitiske ordfører har i dag følgende kommentar i Jyllands Posten:

”Casper J. Jensen begræder i avisen 13/8, at jeg gerne ser planerne om en ny storlufthavn ved Thomasminde lagt i graven. Enhver er selvfølgelig velkommen til at ønske sig en ny lufthavn.
Men der er så mange ulemper ved lufthavnen, at det bliver stadig sværere at få øje på, hvorfor der fortsat er folk, der vil have den.
Tidsbesparelsen vil være minimal - maks. 15 minutter fra Århus centrum og endnu mindre fra andre steder i amtet.

Miljøgener
Til gengæld vil næsten 100.000 mennesker blive naboer til lufthavnen. Hvis man er i tvivl om det tillokkende i det, kan man spørge befolkningen i Kastrup ved København.
Her har man for længst fundet ud af, at det langt fra er lykken at have en stor lufthavn tæt på en stor by.
Dertil kommer de miljøgener, en lufthavn med forøget flytrafik vil medføre.
Og endelig skal skatteyderne i Århus Amt berede sig på at betale et milliardbeløb for den såkaldt privatfinansierede lufthavn.
Det er mange penge - ikke mindst i en tid, hvor amtet presset af regeringen lukker sygehuse, hæver prisen på busbilletterne og skærer ned på udsatte børn og unge.
Man kan sagtens stadig være tilhænger af en ny lufthavn. Men den står altså ikke på min ønskeseddel.”
Skrevet af Morten Homann, trafikordfører, medlem af Folketinget (SF), i Jyllands Posten d. 1. september

Kilde:

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam