Et tilbud fra Tirstrup Lufthavn til turister og borgere på Djursland
Hvem husker ikke filmen »Flyvende Farmor« med Jytte Abildstrøm. Måske vil en farmor eller mormor indbyde sine feriebørn en tur op i luften, for at se »Det hele sådant lidt fra oven« – og måske vil gæster og turister opleve det samme.
Fra den 17. juni til 15. august tilbyder Copenhagen Air Taxi rundflyvning på Djursland, med de erfarne piloter Jan M. Jensen og Heino P. Jensen ved rorpinden.
Der er tale om små fly, der højst kan tage 3 personer med pr. tur, og prisen afhænger af flyveturens varighed, men for en hel time er prisen 800 kr. eller 108 euro, men for en tur Djursland rundet koster det 600 kr.
Turistkontorene har brochurer liggende, ligesom tilmelding sker direkte til piloterne.
Turistdirektør Per Rasmussen fortæller, at der for år tilbage har været rundflyvning fra Tirstrup, og det er glædeligt, at man igen kan tilbyde denne oplevelsesmulighed som indgår i pakken af tilbud som vore gæster og borgere kan gøre brug af.
Kilde: Grenaa Bladet
rex