Vejret har ikke været til strand og badeliv her i starten af skoleferien. Til gengæld har der været gang i den på tennisanlægget.
Kommunen arrangerer i samarbejde med interesserede sportsklubber sommerferieaktiviteter for interesserede. Lauge, Jeanne, Shane, Frederik, Kristoffer, Rasmus, Naja, Joakim, Mathias, Stefan, Nicolai og Kevan havde lyst til at prøve kræfter med tennisspillet en uges tid og mødte op i Grenaa Tennisklub.
Instruktionen stod en af klubbens mere erfarne ungdomstrænere, Ilse Christensen, for - bistået af Mikkel, en af klubbens unge træneraspiranter. Der blev gået engageret til sagen, og flere af deltagerne har så meget flair for spillet, at klubben kan håbe på talentfuld tilgang til ungdomsafdelingen.
For tiden kan man jo nyde den prestigefyldte Wimbledonturnerings afvikling på skærmen, når regnen ikke stopper turneringen og presenningerne trækkes ud over banerne. På Grenaa Tennisklubs anlæg kan man søge indendørs og forsætte i hallen, når regnen ikke længere er til at overse.
Deltagerne i Sommerferieaktiviteterne på tennisanlægget er: (Bagerst fra venstre:) Lauge, Jeanne, Shane, Frederik, Kristoffer, Rasmus, Mikkel (hjælpetræner). (Forrest fra venstre:) Naja, Joakim, Mathias, Stefan, Micolai, Kevan.
Kilde: Grenaa Bladet
rex