På sin turne landet rundt kom Erhvervs-Bladet på Grenaabesøg mandag i sidste uge. Journalisterne Nadia L. Kristensen og James Byakika havde parkeret bladets bil på Torvet i Grenaa, hvor egnens erhvervsfolk kunne møde op og fortælle om deres virksomheder.
Forinden havde journalisterne aftalt et møde med Ib Ahm Nielsen, Grenaa Marine i Kirial, hvor de fik oplevelsen af en alsidig virksomhed med produkter lige fra Viking Grill til fremstilling af solfangere. Det er netop bladets mål at beskrive de virksomheder, der måske ikke er så traditionelt drevet.
På Torvet fik de også besøg af Djurslands Erhvervsråd, der kunne fortælle om Iværksætterhusene i Grenaa og Ebeltoft Fra Iværksætterhuset i Grenaa mødte ejeren af firmaet »Saver Aps« til en snak om iværksættelse af en ny virksomhed.
Grenaa Bladet. kunne fortælle om sin formidling af gode tilbud fra sælger til kunde i sin ugeavis, hvor annoncer er krydret med journalistisk stof fra lokalområdet, og at Grenaa Bladet kommer ud i 20.400 eksemplarer til husstandene i de 5 Djurslands-kommuner Ebeltoft, Grenaa, Rønde, Midtdjurs og Nørre Djurs.
Kilde: Grenaa Bladet
Rex