Manoochaher Azizi, (27 år) opdagede da han sammen med sin hustru Shahnaz (22 år) flyttede til Alpedalen i Hornslet at der var mange kurdere som ikke kunne tale dansk og derfor isolerede sig. Han fik derfor ideen til at oprette en dansk-kurdisk forening i Hornslet.
Foreningens formål er at integrere kurderne og skabe kontakt til danskerne. På kun 3 måneder har foreningen fået mellem 50 og 60 medlemmer. Danskere er også velkomne i foreningen og enkelte har allerede meldt sig ind.
For at blive integreret er det meget vigtigt at lære det danske sprog og kultur at kende, mener Manoochaher Azizi.
Manoochaher Azizi har kun boet her i landet i 2 år. Han har tidligere boet i Holland. Han taler allerede nu (næsten) flydende dansk, dog kan det hollandske sprog snige sig ind.
Der er brug for nogen til at tage initiativet
Der er forskellige aktiviteter i den Dansk-Kurdiske forening som sang, svømning, kurdisk dans og en idrætsklub til medlemmerne. De fleste vil gerne lære sproget og danskerne at kende, men har brug for en initiativtager. Et eksempel på det, var da Manoochaher Azizi oversatte fra dansk til kurdisk på møder i beboerforeningen. Beboerforeningen var tilfreds med arrangementet.
Foreningens er ved at opbygge sin egen hjemmeside, og den findes på flg. adresse