Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Foredrag om The Beatles i Pavillonen i Grenaa torsdag d. 5/6 kl. 19

Om da Beatles var i København for 50 år siden. Et foredrag med billeder, musik og historier fra et hektisk døgn med verdens største popgruppe i København. - Knud Ørsted, popskribent på Ekstra Bladet fra 1965 og 15 år frem, var med Beatles fra de satte foden på dansk jord for første gang den 4. juni 1964 kl. 13.05. - Foredraget er med mere end 100 fotos, hvoraf mange ikke tidligere har været offentliggjort. Alle fotos er fotograferet af Knud Ørsted selv på de to dage, Beatles var i København.


Foredrag om The Beatles besøg i Danmark.
Vi får historierne bag besøget af Beatles. Hvorfor de pludselig kom til Danmark, selvom de netop havde sat sig på den amerikanske hitlistes fem (ja fem) øverste pladser med deres singleplader.

Det er netop nu også 50 år siden Beatles begyndte indspilningen af deres første rigtige spillefilm: A Hard Days Night. I hele verden rumlede det på hitlisterne med Beatles og de andre grupper fra Liverpool og omegn.
Det var en tsunami af engelsk popmusik, der skyllede indover ungdommen i hele verden og det ændrede musiklivet totalt.

Knud Ørsted har i foredraget valgt at koncentrere sig døgnet, hvor Beatles var i København. Vi får baggrunden for nogle af de sjove hændelser, som var med til at gøre det til en kæmpe oplevelse for de 6.000 som overværede de to Beatles-koncerter i KB Hallen i København.

Hvem var de danske bagmænd, som havde Beatles på plakaten ?
Og hvordan gik det bagmændene efter koncerterne ?
Hvorfor var koncerterne ved at blive aflyst dagen før ?
Hvordan var det for de danske grupper, der skulle opvarme før Beatles ?
Hvorfor var Paul McCartney sur på Hitmakers, der måske stjal et af Beatles ekstra numre ?

Fra forberedelserne til koncerten, modtagelsen i lufthavnen med tusinder af fans, pressemødet på Hotel SAS Royal, selve koncerten med opvarmningen af blandt andre The Hitmakers, og så ikke mindst næste morgen på hotellet, hvor Knud Ørsted også havde sine fotografiapparater klar til at forevige popgruppen. Dernæst tilbage i lufthavnen for at vinke farvel sammen med masser af fans. Hele historien om det fornemme besøg fra billetkøerne foran og i KB Hallen, godt dokumenteret med Ørsted egne fotos.
50 år gamle fotos er dukket op fra et glemt arkiv og vi får musikken fra Beatles krydret med musikken, der væltede verden og satte sit præg på den dansk rock-, pigtråds- og beatscene.

Knud Ørsted var fotograf og skribent, da Beatles var på det højeste og han mødte også alle de andre topgrupper og solister i tresserne. Han har for nylig skrevet en bog om The Hitmakers sammen med Jørgen Krabbenhøft.

Entré: 60 kr.

Det er hér dét sker:
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Tlf: 86321633
Fax: 86321354
Mail: kulturhuset@pavillonen.dk
Web: www.pavillonen.dk

Kilde: Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam