Foredrag og koncert med Veikko Kiiver på Væksthøjskolen onsdag d. 11/6 kl. 19
Kom og få den store oplevelse at høre sange af Hildegard von Bingen og andre åndelige sange fra hendes samtid, sunget af Veikko Kiiver. Veikko Kiiver er uddannet sanger og sangpædagog fra Det Kgl. Musikkonservatorium i Stockholm. Veikko Kiiver har specialiseret sig i den tidlige religiøse musik og er leder af ensemblet Schola Gregoriana Holmiae og giver koncerter med Vox Tremula ensemblet. Han synger også med i det estimerede franske "Ensemble Gilles Binchois", som er et af de førende inden for kirkelig middelaldermusik i verden. Veikko Kiiver giver ofte koncerter i Sverige, Finland, Tyskland og Estland.
Veikko Kiiver.
|
Hildegard von Bingen (1098 -1179) havde åndelige oplevelser, lige fra hun var en lille pige. Som 7-årig blev hun givet til et benediktinerkloster, hvor hun i mange år levede som en anonym nonne. Da Hildegard var 41 år, oplevede hun en indvielse, hvor Helligånden gennemstrømmede hendes hjerte og hjerne, og hele Guds Frelsesplan åbnede sig for hendes indre syn. Gud befalede Hildegard at skrive visionerne ned, og hun blev kendt over hele Europa som hellig kvinde og visionær.
Hildegard skrev også mange sange og komponerede musik til Guds ære. For i følge hendes forståelse var sang og musik en vej til Gud.
Entré:
75 kr. - For skolens støttemedlemmer dog kun 60 kr.
Du kan deltage i højskolens økologiske vegetarbuffet kl. 17.45:
75 kr. - for støttemedlemmer 60 kr. - Tilmelding inden kl. 12 på tlf. 87918000 eller via skolens hjemmeside.
Det er hér dét sker:
Væksthøjskolen
Sunddalvej 1
Ginnerup pr.
8500 Grenaa
Tlf: 87918000
Fax: 86339167
www.vaeksthojskolen.dk
Kilde: Væksthøjskolen.
/Bjarke.