Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Bagom budgettet (1)

Det er tid for de årlige drøftelser omkring det kommende års kommunale budget. Derfor er det vores plan, at vi i den kommende tid vil prøve at finde ud af, hvad de tal, som nu bliver lagt frem til vedtagelse i kommunalbestyrelsen, egentlig indebærer af nedskæringer og nye tiltag, og hvor de kommer til at ramme.

Hovedtrækkene i det nye budget kunne man allerede læse forleden dag i Søren Brixens glimrende fremlægning i det seneste nyhedsbrev fra kommunen. Når der snakkes regnskab for næste år, fremlægger administrationen nogle såkaldte prioriteringsblokke til hjælp for politikerne i arbejdet med at regne ud, hvordan tingene kan hænge sammen, og hvor der kan spares, og hvor der kan bruges flere penge. Sidste år bragte vi disse blokke hér i avisen, men det har vi desværre ikke ressourcer til lige nu. Vi havde håbet på, at vi hér kunne have ledt borgerne ind på kommunens hjemmeside for at finde både det færdigudarbejdede budgetforslag og de prioriteringsblokke, der har været i spil i år. Det kunne være rart, hvis denne hjemmeside blev brugt til at delagtiggøre borgerne i baggrundene for de trufne beslutninger – det er nemmere at forstå de af til triste beslutninger, når man kan se, hvad politikerne skal præstere af balancegange og kompromisser. Vi kan håbe på, at vores kommune snart begynder at lægge sig lidt i baghjulet af Midtdjurs, der er helt fremme i skoene med kommune- og borgerkommunikation på nettet.
Men tilbage til budgettet: Vores politikere er oppe imod, at den stramme økonomiske styring af Nørre Djurs fra Indenrigsministeriets side kræver, at man forbedrer likviditeten år for år. Det giver helt naturligt alt for lidt plads til nytænkning – den budgetmæssige vare skal leveres, og der skal vises mådehold for så hurtigt som muligt at komme ud af styringen ovenfra. Den snævre plads i budgetlægningen har også de senere år medført, at der ikke har været de store uenigheder om budgetterne, og det meste er blevet vedtaget i fred og fordragelighed.
Men sådan er det ikke i år, som vi allerede kunne fortælle om i sidste uge. Budgettet har været til behandling på et budgetseminar i august, hvorefter den borgerlige fløj gik solo og på dén måde har gennemtrumfet både nogle udgifter og nogle besparelser på nogle områder, som venstrefløjen ikke er enig i.
Både disse uoverensstemmelser og hovedtrækkene i det nye budgetforslag kommer vi tilbage til i morgen.

Kilde:

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam