Og det gør de synkront. For tirsdag den 20.7. kl. 10.00 præcist rykker i alt 35 Danske Bank-afdelinger i Østjylland i bogstaveligste forstand uden for på gaden
– samtidigt. Således også i Grenaa på Storegade 5.
–Vi slår hoveddørene op på vid gab og laver en fælles event på samme tid. Og det er en form for premiere, for det er ikke sket før, at vi synkroniserer urene og gør noget samtidigt i så mange afdelinger på én gang. Vi rykker ganske enkelt bord og stol udenfor og smøger ærmerne op for at byde på lidt mundgodt til dem, der kommer forbi, for vi vil møde folk på en anderledes og uhøjtidelig måde, siger filialdirektør Johnny Kjærgaard i Grenaa Afdeling, Danske Bank.
Selvom sæsonen for huskøb er startet for et stykke tid siden, optager det stadig rigtigt mange. Også i Danske Bank mærker man dagligt den enorme interesse for bolig, huspriser, afdragsfrie lån og det populære lån Danske Prioritet, der fungerer som en boligkassekredit. Danske Bank har både erfaring og viden på boligområdet og vil ved fælleseventen forene ekspertise og hygge.
– Ud over konkurrencen og lidt mundgodt vil vi den 20. juli selvfølgelig også stille vores viden til rådighed og give os god tid til at tale om finansiering og bolig, for det er en god ide at udnytte friværdien i helårsboligen eller i sommerhuset med Danske Prioritet. Man bruger ganske enkelt friværdien som kassekredit, og på den måde får man penge mellem hænderne til forbrug, opsparing, rejser, renovering, ombygning eller andet. Derudover er Danske Prioritet også lig med friheden til selv at bestemme i hvilket tempo, man vil afvikle renter eller afdrag, udtaler Johnny Kjærggard.
Kilde: //
Grenaa Bladet