Uanset om det regner eller om solen skinner kan man sommeren igennem
få gode personlige oplevelser i Kattegatcentrets unikke maritime rammer.
Kattegatcentret har netop lanceret en række nye aktiviteter, som skal give
specielt de mindste en god og inderlig oplevelse af havet og dets fisk samt dyr.
Er man fyldt 12 år har man mulighed for at komme i selskab med bl.a. danske hajer og de store havål, når man tager et prøvedyk i Ocenarietanken, som er Kattegatcentrets største akvarie med sine 1.5 millioner liter vand hentet ind direkte fra Kattegat. I Fiskerhuset kan man dagligt hilse på Kattegatcentrets oplevelsesguider, som du kan hjælpe med at tilberede foder til hajer, sæler og fisk. Har du aldrig prøvet at gøre en blæksprutte klar til hajfoder, så har du chancen nu, mens du samtidig kan få en god snak med oplevelsesguiden, som kan svare på spørgsmål om havets mystik.
Er du nysgerrig kan du også gå på opdagelse i "Hav-vognen", som er en oplevelses-og aktivitetsvogn med emner fra og omkring havet. Åben de hemmelige aktivitetsskuffer og oplev akvarier med havets dyr, som du både kan se og røre. Oplevelsesguiden vil også hjælpe med line og foder til krabbefangst i lagunen, hvor man efterfølgende kan sætte sin krabbe ud i hyttefaderne, som er udendørs rørebassiner, hvor man også kan få lov til at se og røre ved små fisk, søstjerner og andre spændende ting fra livet på det lave vand. Udenfor møder du også Danmarks største autentiske 8-armede blæksprutte og du kan gå på jagt efter "havets guld" (ravstykker) i sandkassen. Har man bare lyst til at slappe lidt af i maritime omgivelser, kan de mindste hygge sig i børnehjørnet »Blækhuset« med blandt andet at farvelægge fisk og havdyr eller man kan tage en slapper i haj-mini-bio. Kattegatcentret byder også på de anderledes oplevelser for de voksne i form af de stemningsfyldte aftenarrangementer »Haj Nights«. Den første »HajNight« fandt sted den 2. juli 2004 kl. 20.00, hvor Danmarks bedste soulstemme James Sampson kunne nydes med Kattegat som baggrund. I august kommer Sigurd Barrett på besøg med sit pianoshow den 13. august kl. 20.00 og den 10. september er der keltisk aften med whiskeysmagning og bandet »Folk og Fisk«. Sluttelig vil Johnny Madsen underholde fredag den 8. oktober 2004. Billetter til disse specialarrangementer kan bestilles ved henvendelse til Kattegatcentret på tlf.: 8758 0515 mandag – fredag kl. 15.00-17.00 eller e-mail: hbl@kattegatcentret.dk.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Peter Sand, Kattegatcentret på tlf: 8758 0500.
Kilde: //
Grenaa Bladet