Den nye forening »Bønnerup Strands Havnefest« havde overtaget ansvaret for festens afvikling fra Bønnerup Fiskeriforening.
Trods mange regnbyger kom der mange mennesker på havnen fortæller Kim Lanzky, der var med i årets team af festarrangører. Heldigvis rådede vi over den stor fiskerihal, hvor der kunne være 800 personer ad gangen, og her var der fyldt op det meste af tiden. Her blev der nydt fadøl og de lækre fiskefileter med pommesfrites, og lørdag aften var serveringen hel grilstegt pattegris med salater.
Et stort tilløbsstykke blev havneshowet med selvbyggerbåde som blev vundet af Bjørnebanden, medens publikum kåretde »Svanen« bygget af Birgit Gyldenvang som favorit.
Lørdag eftermiddag og aften var den store hal fyldt op med et feststemte publikum, der nød de kolde fadøl til Djurs Spillemændene, og senere spisning og underholdning ved Grenaa Blæsernes 33 mands store Tyrolororkester. Tyrolormusikken var for øvrigt et nyt indslag i festlighederne.
Den populære præcisionssejlads søndag med havnens aktive fiskere blev i år vundet af Brian Lai med Henning Thomsen på andenpladsen.
Musik på kajen var lagt i hænderne på Mogensen, Sax og Warburg, medens festen sluttede af søndag aften med halbal med spisning og musik ved »De 4 esser«.
Trods alt et pænt overskud
Udover fire festlige dage, så er formålet at skaffe penge til det almennyttige arbejde, og specielt til ungdomsarbejdet lokalt. Trods det dårlige vejr bliver der en god skilling til disse formål oplyser Ole Frandsen fra foreningen.
Kilde: //
Grenaa Bladet