Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

V-folketingsmand scorer selvmål

Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet er ikke med i forliget om en kommunalreform.

Venstres folketingsmand Kim Andersen udtaler til medierne, at det er mangel på ansvar hos de to oppositionspartier, når de valgte at forlade forhandlingerne.
Nej, er der nogle der mangler ansvarlighed i denne sag, så er det altså de to regeringspartier V+K og Dansk Folkeparti... så Kim Andersen scorer et gigantisk selvmål.
Der er flere grunde til at De Radikale forlod forhandlingerne. En af de mere væsentlige er, at regeringen ikke kunne/ville fremvise troværdige tal omkring økonomien i kommunalreformen.
Tænk sig, at de to regeringspartier, der ofte slår til lyd for økonomisk ansvarlighed, kan være så uansvarlige.
F.eks. var der også uenighed om regionerne skal have egne indtægter. VKO kommunalreformens forligstekst betyder at regionerne ikke har ret til skatteudskrivning. Jeg mener, at det er meget ukogt.
For mig at se, så er det altså mest ansvarligt/fornuftigt, at »den bestiller musikken også betaler for den« – den såkaldte strukturkommission skriver det samme i deres udtalelser.
I øvrigt er det usandt når Kim Andersen (og indenrigsministeren!) udtaler, at regeringen var tæt på et bredt forlig indholdene de radikale og socialdemokraterne.
Marianne Jelved har i hver til fald en helt anden udlægning af den sag.
Dog er det sandt når Kim Andersen anfører, at de radikale viste positiv og aktiv interesse for et resultat. Men forhandlinger kræver altså at begge parter må bøje sig, og den »jeg alene vide holdning« indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen lagde for dagen var måske udslagsgivende for at det gik som det gik.
Kim Andersen udtaler, at i følge en meningsmåling ønsker 60 pct. af vælgerne en kommunalreform. Det er jo ikke ensbetydende med at de støtter VK`s chancerytteri.
Jeg tror rent faktisk, at mange af de borgerlige kernevælgere ikke er særlig stolte af det smalle forligs resultat – og den dermed følgende mangel på økonomisk ansvarlighed.
Når Kim Andersen vil benytte meningsmålinger i sin argumentation, så synes jeg, at Venstre-politikeren skulle overveje Megafons seneste måling, som giver en markant tilbagegang til Venstre og fremgang til både De Radikale og Socialdemokratiet … gad vide om kommunalreformens forhandlingsforløb og indhold spiller en vis rolle i den henseende?

Mogens Nyholm
Folketingskandidat for
Det Radikale Venstre
på Djursland
Ã…lborggade 20
8900 Randers

Kilde: //

Grenaa Bladet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam