En foreløbig opgørelse over færdselsuheldene på vejene i Århus Amt viser en nedgang
i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne trafikanter
i første halvår af 2004.
54 færre er kommet alvorligt til skade i trafikken i forhold til sidste år. 20 er blevet dræbt i år – mod 24 i første halvår af 2003.
– En nærmere analyse af tallene viser, at der er en positiv udvikling i uheld med de 18 til 24-årige trafikanter, idet antallet af alvorligt kvæstede og dræbte er mere end halveret, oplyser Hans Faarup, afdelingsleder i Vejplanafdelingen, Århus Amt.
I 2003 blev der dræbt syv unge mod tre dræbte i 2004. Tilsvarende blev 51 unge mellem 18 og 24 år alvorligt kvæstet i 2003. I år er tallet foreløbig »kun« 22.
Kilde: //
Grenaa Bladet