Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Benno Blæsild fortæller om Fregatten Jylland på Ørum Bibliotek onsdag d. 5/11 kl. 19

Mon ikke de fleste ved at Fregatten Jylland ligger i Ebeltoft ? - Men hvor mange kender egentlig historien bag Ebeltofts status som sidste hvilested for et gammelt krigsskib ? - Direktør for Fregatten Jylland, Benno Blæsild vil fortælle den historie, og mange flere, når han gæster Ørum Bibliotek. I år er det netop 150 år siden at fregatten deltog i slaget ved Helgoland. Træfningen mellem den danske Nordsøeskadre og den allierede preussisk-østrigske flådestyrke den 9. maj 1864 ændrede Fregatten Jyllands skæbne og forhindrede, at den blev hugget op efter 15 års tjeneste, som det ellers var normalt for datidens krigsskibe.


Benno Blæsild.
Søslaget blev anledning til at fregatten i de følgende 100 år voksede til et nationalt symbol på linje med Kronborg og Dybbøl Mølle. Søslaget regnes herhjemme for en dansk sejr. Men i Østrig blev det udlagt som en stor sejr - for østrigerne ! - Benno Blæsild lover et både sagligt og muntert foredrag om det gamle skib.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Kulturring Østjylland.

Entré: 50 kr,

Det er hér dét sker:
Ørum Bibliotek
Ørum Aktivcenter
Skolebakken 43
8586 Ørum Djurs
Tlf: 87793030
www.norddjurs-biblioteker.dk

Kilde: Ørum Bibliotek.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam