Her midt i sommerferien er det måske ikke skolen, man tænker mest på.
Men når ferien er slut, og man skal til at planlægge sin travle hverdag, er der hjælp at hente i en ny studiekalender fra BG Bank.
– BG Bank har produceret en kalender, til de 13-18-årige. Kalenderen løber fra 1. august 2004 til 31. juli 2005 - og ud over måneder, dage og timer, der skal tages hul på, er den fyldt med mange nyttige og sjove oplysninger, siger souschef i BG Bank i Grenaa, Carsten Hartvigsen.
– Der er blandt andet en omtale af de forskellige stjernetegn, en lille mode-guide til efteråret/vinteren 2004 samt til foråret/ sommeren 2005. Man kan også teste, hvilken type man er, og mangler man inspiration til aftensmaden derhjemme, findes en hel del opskrifter på nemme og hurtige retter.
Alle opskrifter er leveret af kokken Søren Ejlersens fra Aarstiderne, mens anmeldelserne af bøger kommer fra unge mennesker rundt om i landet. Mærkedagene i året får også nogle kloge og sjove ord med på vejen, fortæller Carsten Hartvigsen.
Kilde: //
Grenaa Bladet