Sidste sommer udstillede en række djurslandskunstnere i en temaudstilling ”Hav Lys Luft” på havnen i Bønnerup.
Denne sommer har den norske kunstner Vidar Utvik, Bønnerup, fået fuld råderæt over de smukke lokaler hos Fiskernes Indkøbsforening og udstiller nærmere 40 værker. Udstillingen består hovedsagelig af akvareller med motiver hentet fra de velkendte lavvandsområder omkring Bønnerup. Udstillingen viser også et bredt spekter af litografier træsnit koldnålsraderinger og fotoætsninger. Sidstnævnte er en serie på 9 snapshots fra omkring 11.september, katastrofen som fik os bænket til fjernsynsskærmen og endrede verden. Lidt tilfældig begyndte Vidar Utvik med et digitalkamera at fotografere scener med og uden undertekster såsom: ”Disse målrettede aktioner skal sørge for…” ( George W. Bush) og ” Send mig til Australien og sæt mig i en løgndetektor” ( anonym asiatisk borger).
Et mikroskopisk udvalg af et mediebombardement er lavet om til stillbilleder, overført til kobberplade og trykket på gammeldags manér. Man kunne kalde det: ” Fra snapshots til slowprints” Udstillingen er åben i butikkens åbningstid sommeren igennem.
Kilde: //
Nordlys