Tag på dannelsesrejse med "Den Vilde Greve" på Gammel Estrup Slot lørdag d. 21/2 kl. 8.30-16.40
Kom med på en moderne dannelsesrejse, når Dansk Center for Herregårdsforskning inviterer på bustur rundt til tre herregårde på Djursland. Gammel Estrup - Herregårdsmuseet - arrangerer på denne dag en tematur på sporet af "Den vilde Greve" Jørgen Scheel (1768-1825) og hans store europæiske dannelsesrejser. Turen går til tre af Jørgen Scheels østjyske herregårde, nemlig Sostrup, Ulstrup og Gammel Estrup, der alle fremvises. De tre huse afspejlede i grevens samtid inspirationen fra Europa - i deres arkitektur, deres indretning og ikke mindst i det herregårdsliv, der førtes på og omkring dem.
PÃ¥ dannelsesrejse med Den Vilde Greve.
|
Busturene mellem herregårdene benyttes til at fortælle historien om Jørgen Scheels oplevelser på rejserne rundt i et Europa i forandring omkring år 1800 og ikke mindst om det, han i sidste ende bragte med tilbage til lokalområdet, både af genstande og strømninger fra det store udland.
Turens deltagere tages således med på en "dannelsesrejse", hvor fortællingen om Jørgen Scheels egne dannelsesrejser giver anledning til at opnå ny viden - ikke på skolebænken, men i bevægelse og ved besøg i de kulturhistoriske miljøer, på rejse.
Arrangementet støttes af Kulturring Østjylland.
Praktisk:
Bussen afgår fra Grenaa Station kl. 8.30 og ankommer efter endt rundtur her igen kl. 16.40.
Tilmelding:
Via e-mail til
post@gammelestrup.dk eller via telefon til 86483001.
Kilde: Gammel Estrup, - Herregårdsmuseet.
Bjarke.