Hør om Vadehavets landskab, natur og fugle i Aktivitetshuset i Ebeltoft mandag d. 9/3 kl. 19-21
Seniorforsker i fauna-økologi Karsten Laursen fra Aarhus Universitet fortæller om Vadehavet, der er det vigtigste område herhjemme for mange trækfugle, - og internationalt er det blandt de bedste vådområder i verden. Det er beskyttet som vildtreservat, Ramsar-område, Natura 2000-område, Nationalpark og senest er det også kommet på UNESCOs Verdensarvsliste. Men er denne beskyttelse i virkelighedens verden tilstrækkelig til at sikre Vadehavet i fremtiden ?
Karsten Laursen.
|
Hør om Vadehavets natur og et landskab, der som det eneste sted i landet, er domineret af tidevandet. Du kommer med på en tur, hvor du møder en række karakteristiske landskaber: tidevandsflader, højsande, marsk, klitter og sandstrande.
Trækfuglene får en særlig opmærksomhed i foredraget - herunder udviklingen i fuglenes antal, hvor nogle arter er i voldsom fremgang, hvorimod andre er på vej til at forsvinde. Du vil få en prognose for arternes udvikling i de nærmeste år. Fugletrækket er altid fascinerende - og her er fuglene i Vadehavet ingen undtagelse. I foredraget gennemgås nogle af de fantastiske historier om deres trækruter gennem halve og hele kontinenter.
Arrangør:
Syddjurs Folkeuniversitet
Bogens Søvej 6
8400 Ebeltoft
Tlf: 29476833
www.syddjurs-folkeuniversitet.dk
Entré: 125 kr.
Det er hér dét sker:
Aktivitetshuset
Nørreallé 4
8400 Ebeltoft
Tlf: 87535667
www.syddjurs.dk/indhold/aktivitetshuset-i-ebeltoft
Kilde: Syddjurs Folkeuniversitet.
Bjarke.