Mandag den 2. august er der fernisering på en ny kunstudstilling på Stenvad Mosebrugscenter. Det er billedkunstneren Villy Grønborg, der udstiller nogle af sine værker i mosebrugscentret.
Villy Grønborg beskrives som en enestående maler på den danske kunstscene i dag. Han maler vor tids stemningsbilleder og maler landskabsmalerier i en drømmeagtig impressionistisk slørethed. Han få blandt andet inspiration ved at se nyhedsudsendelser på TV og der fastholde den skønhed og farverigdom, som han ser i skygger og figurer. Hans kunst kan kaldes en slags video-ekspressionisme - vor tids gengivelse af tid og sted i fornem kunstnerisk udførelse.
Udstillingen med Villy Grønborgs værker kan beses på mosebrugscentret frem til den 6. september, og det er Nørre Djurs Kunstforening, der står bag.
Kilde: Grenaa Bladet
Rex