Svedig fotoudstilling i Ebeltoft i påsken, til og med mandag d. 6/4 kl. 10-16
Fotograf Mogens Greve - som har hjemmesiden www.fotorier.dk - er blandt udstillerne i påskeudstillingen med Kunstgruppen Djurs. Mogens Greve udstiller en række fotos af forkantsdanmarks forfald med temaet "Din indre svimehund" - og 10 liter af egen sved, der sammen med fotorierne udfordrer følelserne til en gang ping pong. Han spørger: "Ser du forfaldet - eller skønheden i forfaldet ?"
Mogens Greve.
|
"Din indre svimehund lever af det, den får serveret via dine øjne, gennem din hjerne og gennem dit hjerte. Det handler ikke om, hvordan omverdenen er, men hvordan svimehunden oplever det, du serverer for den. Om den falder i svime eller sænker halen og stikker den mellem benene ... - det ved kun du." - Sådan lyder fotograf Mogens Greves oplæg til opfordringen om at besøge udstillingen i påsken - og udfordringen til en gang ping pong mellem følelserne og fotorierne af forkantsdanmarks rod og forfald.
Fotorierne er faktisk fantastisk flotte ... - nej egentlig ikke, de viser jo forfald og noget som HAR levet livet og HAR haft en funktion og berettigelse... - men er det af den grund grimt/frastødende... - kan der virkelig være noget godt tilbage i noget skidt ... - ser din indre svimehund forfaldet eller skønheden i forfaldet... - i fotorierne... - i hverdagen ?
Den tankevækkende fotoudstilling suppleres med en ikke mindre tankevækkende opstilling af ti glas med hver én liter mindst lige så meget restprodukt. Ti liter af noget som HAR levet livet og HAR haft en funktion... - noget som bogstaveligt talt har været gennem både øjne, hjerne, hjerte og følelser... - noget som HAR været der, hvor intet andet kommer... - og hvor alting kommer. Ti liter sved - ulækkert og frastødende... - altafgørende for at fotografen er... - er der overhovedet noget godt tilbage i noget skidt ?
Dvæl en stund ved fotorierne og de svedige glas... - lad din indre svimehund spille ping pong... - mærk efter.
Med i påskeudstillingen har Mogens Greve også fire fotorier med temaet "jydeting.dk". Ordet jydeting er ofte brugt lidt nedsættende og til godmodige drillerier, men Mogens Greve mener, at enhver jyde i København - og alle andre steder - bør have en jydeting på væggen.
Forkantsdanmarks forfald og jydeting... - kan det blive meget værre / bedre ?
Du kan se Mogens Greves fotorier hér:
www.fotorier.dk
Det er hér du ser udstillingen:
Aktivitetshuset
Nørreallé 4
8400 Ebeltoft
Tlf: 87535667
www.syddjurs.dk/indhold/aktivitetshuset-i-ebeltoft
Kilde: Aktivitetshuset i Ebeltoft.
Bjarke.