Kunstgruppen Djurs udstiller i PÃ¥sken i Aktivitetshuset i Ebeltoft til og med mandag d. 6/4 kl. 10-16
KUNSTgruppen DJURS har gennem de seneste år udstillet i Ebeltoft i Påsken, og denne fine tradition følges op igen i år med gruppens 4. Påskeudstilling. På udstillingen i år kan man se værker af hele 12 kunstnere. Der er tale om 9 billedkunstnere, en skulptør, en kunstfotograf og 1 keramiker. Flere af kunstnerne har udstillet på censurerede udstillinger.
PÃ¥skeudstilling med Kunstgruppen Djurs.
|
Som altid, når KUNSTgruppen DJURS udstiller, spænder de kunstneriske udtryk vidt. Det gælder også årets udstilling, hvor der vises poetiske naturinspirerede billeder og billeder der mere er inspireret af story-telling. Der vises kraftfulde skulpturer i jern, stål og granit, unika keramiske værker og unikke "fotorier", som kunstfotograf Mogens Greve kalder sine unikke fotografiske værker.
Påskens udstilling rummer en del helt nye værker, og der bliver tale om en flot udstilling, som publikum kan glæde sig til at se. Kunstnerne glæder sig til gengæld til at møde publikum. Det er altid inspirerende at få en snak med publikum, siger en af udstillerne Vibeke Nilars. Den feed-back, man får fra publikum, er ofte ny inspiration til nye værker.
"Sidste år besøgte omkring 700 gæster vores Påskeudstilling i Aktivitetshuset, og det besøgstal, håber vi da at øge igen i år", siger den nyvalgte formand for KUNSTgruppen DJURS, Nete Thomsen.
Der er fri entré og alle er velkomne.
Det er hér dét sker:
Aktivitetshuset
Nørreallé 4
8400 Ebeltoft
Tlf: 87535667
www.syddjurs.dk/indhold/aktivitetshuset-i-ebeltoft
Kilde: Aktivitetshuset i Ebeltoft.
Bjarke.