Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Forhenværende minister står bag denne måneds »Fyraftenssang«!

Den månedlige Fyraftensang i Grenaa Kirke har ikke hidtil haft for vane at gå over åen efter vand! Eller forsangere for den sags skyld. Man har som regel bedt lokale have ansvar for fællessangen. Og det har de lokale åbenbart være godt fornøjet med, for kirken har været fuld måned efter måned.



Der har dog været undtagelser undervejs (hvad aktører angår, ikke sognebørn). På onsdag den 4. august kl. 17.00 kommer der endnu én. Fra Voldby! Det er jo ikke uden fortilfælde, at vi her i Grenaa gør stads af djurslændinge, der har gjort sig godt bemærket. Tænk bare på Søren Kanne, der er fra Ålsø - ham har vi nærmest adopteret. I hvert fald styrer han selvbevidst Kirketorvet.
Det er forhenværende minister, Anders Andersen, der på onsdag i indeværende uge har ansvaret for Fyraftensangen i Grenaa Kirke. En djurslænding, der stod stor respekt om i de mange år, han var med til at sætte dagsordenen på Christiansborg. Her var han en sjælden type: En bonde, der uden eksamenspapirer, med sit gode hoved og sin politiske tæft uden dikkedarer styrede sine embedsmænd i de tre tunge ministerier, han i årenes løb var chef for: Finans-,-skatte- og økonomiministeriet! Ingen fik lov at løbe om hjørner med ham! Ikke uden grund var han fra sin ungdom en habil skakspiller. Stærkest i erindringen står han utvivlsomt som skatteministeren!
Der er som bekendt mange andre uddannelsessteder end universitetet. Anders Andersen fik sin uddannelse på Askov Højskole, landbrugsskolen i Ladelund. Venstres Ungdom på Djursland og siden Randers Amt. Repræsentantskabet for Djurslands Bank, hvor han i mange år var formand. Naturligvis også en årrække i fordums Karlby-Voldby sogneråd og Grenaa Landboforening og foreningen af Jyske Landboforeninger, som gjorde han til æresmedlem. Han har også været præsident for Landbrugsrådet.

Var minister under
hele 3 statsministre

Anders Andersen blev valgt ind i Folketinget for Venstre i Hornslet-kredsen i 1953. Hans ministerperioder var under Hartling, Anker Jørgensen og Poul Schlüter. Han var 75 år og medlem af regeringen, da han sagde stop og vendte tilbage til sin fødegård, »Benzonslyst«, der ligger mellem Sangstrup og Voldby.
Det er ikke for meget sagt, at alle sider i det politiske liv begræd, at dette mandfolk, denne stoute bonde, i 1987 sagde farvel til Christiansborg. I endnu en årrække ragede han op ved Venstres årlige landsmøder. Mange ville høre hans mening - og man gik ikke forgæves. Med gardernål i reversen og cigar i munden var han altid god for en lun og træfsikker bemærkning.
Anders Andersens program for Fyraftensangen består af »Den danske sang«, »Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord«, »Den signede dag« og »Altid frejdig...«. Han vil motivere sine valg og fortælle lidt om hans vej fra Voldby til Christiansborg - og retur.
Inden Fyraftensangen er der et kvarters musik i kirken og derfor byder menighedsrådet på en kop kaffe eller the i våbenhuset - eller blot nyde kirkerummets stilhed.
Forhenværende minister Anders Andersen fra Benzonslyst ved Voldby, står for Fyraftenssangen i Grena Kirke på onsdag den 4. august.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam