En dame fra Randers er så grundigt træt af at leve i et samfund, hvor der skæres ned og privatiseres i lange baner, og derfor har hun følgende forslag:
”V og K modarbejder velfærdssamfundet, som vi kender det i dag, hvor målet for en bevidst social politik har været at give alle mennesker lige muligheder uafhængigt af status i samfundet.
V og K mener dybest set, at ”enhver er sin egen lykkes smed”. Med sådan en holdning bliver det tilladt at stå på andre for selv at komme højere op. Derfor skal alt privatiseres: skoler, plejehjem, psykiatri, o.s.v., o.s.v. For de, der har penge nok, kan jo bare betale sig fra alt…. Eller kan de?
Hvad med i stedet at bevare selvrespekten samt respekten for andre mennesker?
Hvad med at sætte skatteprocenten op i stedet for ned og dermed beholde vore gode skoler, plejehjem, psykiatri, o.s.v.
Stop hykleriet, og sæt skatten op i stedet for at love skattelettelser, som samfundets dårligst stillede skal betale for!”
Skrevet af Helene Søndergaard Jensen fra Randers i Randers Amtsavis torsdag d. 11. september
Kilde:
Rex