Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Tag en endags retræte med fokus på self-compassion på Sostrup Slot lørdag d. 13/6 kl. 9-17

På denne korte retræte inviteres du til for en stund at sætte hverdagens stress og bekymringer i parentes og sanse langsommelighed og nærvær. Mærk dig selv som du er, og arbejd med medfølelse primært med dig selv, men også med andre. "Compassion in its purest form arises out of the perception that no one is seperate from us". Sally Kempton.


Ann Ostenfeld-Rosenthal.
Medfølelse er begyndelsen på at blive ven med det, der før blev afvist. Medfølelse begynder med opdagelsen af evnen til at "være med smerten" og omfavne den med venlighed, varme og ømhed.

Når vi rører noget dybere i os selv, når vi føler os forbundne og hele, når vi møder os selv med en venlig, medfølende og hjerteåbnende omsorg - disse øjeblikke er helbredende på et dybt niveau og kan igangsætte en dyb transformation.

Denne endags retræte bliver en dag, hvor du får mulighed for at opleve, hvordan medfølelse kan mærkes og sanses i krop og sind; er en dag med fordybelse i siddende meditation, gående meditation, mindful yoga og compassion meditationer. Med mindfulness som fundament, vil vi arbejde med medfølelse og omsorg for dig selv og dermed også for andre.

Mere om kurset:
Dagen er for alle uanset erfaring og er tilrettelagt og guidet sådan, at du trygt kan læne dig ind i processen. En mindre del af dagen vil foregå i tavshed.
Efter kurset vil der være mulighed for at få tilsendt link til udvalgte meditationer fra dagen til eget brug.
Der serveres kaffe, te og vand i løbet af dagen samt frokost på slottet.

Om Ann Ostenfeld-Rosenthal:
Ann har trænet meditation, bevidst nærvær og fordybelse på Institut for Integral Psykologi v/ cand. psyk. Vibeke Adler siden 2002 og er uddannet MBSR (Mindfulness Baseret Stress Reduktion) lærer på daværende "Mindfulness-Denmark" v/overlæge, ph.d. Lone Overby Fjorback, nuværende "Dansk center for Mindfullnes, Aarhus Universitet".
Derudover har Ann en Ph.d. grad i medicinsk antropologi.

Entré: 892 kr.

Det er hér dét sker:
Maria Hjerte Kloster - Sostrup Slot
Maria Hjerte Engen 1
Gjerrild pr.
8500 Grenaa

Kilde: Sostrup Slot.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam