Hvad tror du på ? - sidste debatmøde om videnskab, intuition og spiritualitet på Sostrup Slot lørdag d. 26/9 kl. 14
Lørdagene i september har man på Sostrup Slot kunnet møde nogle af Danmarks fremtrædende forskere fremlægge synspunkter om videnskab, intuition og spiritualitet. På denne sidste lørdag kan man høre professor emeritus Holger Bech Nielsen tale om hvorvidt tiden eksisterer, eller om tid og tidsoplevelsen er noget, mennesket selv skaber i sin bevidsthed ? - Er tiden en illusion, fordi den udelukkende skabes i tanken, og kan vi derfor rejse i tiden ? - Kan strengteorien bane vejen for tidsrejser og rejser til andre universer, end det vi kender ?
Holger Bech Nielsen.
|
Videnskab, intuition og spiritualitet komplementerer vores forståelse af verden, hvem vi er, hvorfor vi er her, og hvordan vi skal leve vores liv. Uden en sådan brobygning kan vores verden ikke overleve.
På de tidligere lørdage i september har Sostrup haft besøg af professor Henrik Bohr, overlæge og neurolog Jesper Rønager og mag. art. Bent Raymond Jørgensen.
Arrangør for de fire eftermiddage er Rikke Topp, tidligere topdirektør i en multinational virksomhed og nu Intuitive Executive Advisor og medie, clairvoyant og healer i Life Component. Hun udfører spirituelle demonstrationer, som deltagerne på Sostrup Slot vil kunne overvære.
Det er hér dét sker:
Sostrup Slot
Maria Hjerte Engen 1
Gjerrild pr.
8500 Grenaa
www.sostrup.org
Kilde: Sostrup Slot og Kloster.
Bjarke.