Jacob Haugaard fortæller om sit liv med og uden alkohol, på Ørum Bibliotek mandag d. 26/10 kl. 19
Foredrag med komikeren, musikeren, politikeren og den tørlagte alkoholiker Jacob Haugaard. Jacob Haugaard har en lang karriere bag sig og er vel kendt af de fleste. Han huskes bl.a. for sin kampagne op til folketingsvalget i 1994 hvor han lovede vælgerne medvind på cykelstierne og større julegaver. Han havde nok ikke rigtig regnet med at kunne opfylde valgløfterne, men som han sagde: "Det gør de andre kandidater jo heller ikke". Men hvad han slet ikke havde regnet med var at han faktisk blev valgt ind i folketinget på sit program !
Jacob Haugaard.
|
Men han var ikke kun skæg og ballade. Jacob Haugaard havde også et heftigt alkoholmisbrug. Som han selv fortæller: "Jeg var næsten konstant skæv og fuld, fra jeg var 15 år, til jeg var 40".
Denne aften vil han fortælle både om livet i overhalingsbanen som komiker og entertainer og om tilværelsen som misbruger og alkoholiker. Heldigvis vil han også fortælle om, hvordan han fik sig et nyt liv som tørlagt alkoholiker !
Arrangementet er en del af Norddjurs Bibliotekers alkoholtema i efteråret 2015.
Pris:
100 kr. Billetter kan købes på Ørum Bibliotek eller online hér:
www.place2book.com/da/choose_ticket
_sales_workflow?seccode=c839e413f4
Aftenen er arrangeret i samarbejde med AOF Randers-Djursland & Favrskov og menighedsrådene i Ørum, Ginnerup og Stenvad.
Det er hér dét sker:
Ørum Aktivcenter
Skolebakken 43
8586 Ørum Djurs
Tlf: 87793030
www.norddjurs-biblioteker.dk
Kilde: Ørum Aktivcenter.
Bjarke.