Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Er tidsrejser mulige ? - Debat med Holger Bech Nielsen på Sostrup Slot lørdag d. 28/11 kl. 14-16.30

Er tid og tidsoplevelsen noget, mennesket selv skaber i sin bevidsthed ? - Kan vi derfor rejse i tiden ? - Lørdag eftermiddag den 28. november er der mulighed for at debattere begrebet tid med professor emeritus Holger Bech Nielsen, og om tidsrejser er mulige. Holger Bech Nielsen er utvivlsomt en af Danmarks mest kendte videnskabsfolk, og er blevet kendt for sin entusiastiske optræden på tv som "Danmarks første standup-fysiker". Han har givet originale bidrag til blandt andet strengteorien og modtog i 2001 den højt estimerede Humboldt-pris for sit videnskabelige arbejde. Han har endvidere medvirket i filmen "Teorien om alting", hvor han forklarer om sine egne og fysikkens teorier om universets opståen og historie.


Holger Bech Nielsen.
Dertil figurerede han som gennemgående element i makkerparret Wikke & Rasmussens spillefilm Russian Pizza Blues.

Denne lørdag eftermiddag på Sostrup Slot diskuterer Holger Bech Nielsen begrebet tid:
Er tiden blot en illusion, fordi den udelukkende skabes i tanken - og kan vi derfor rejse i tiden ? - Kan strengteorien bane vejen for tidsrejser og rejser til andre universer end det, vi kender ?

Billetter kan købes via Sostrup Slots hjemmeside, via Billetto.dk eller i døren på dagen. Læs mere i kalenderen på www.sostrup.org

Entré: 500 kr.

Det er hér dét sker:
Sostrup Slot
Maria Hjerte Engen 1
Gjerrild pr.
8500 Grenaa
Tlf: 20439155
www.sostrup.dk

Kilde: Sostrup Slot.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam