Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Det Dystre Skæg - med stand-up´erne Elias Ehlers & Martin Nørgaard - optræder i Pavillonen i Grenaa lørdag d. 5/3 kl. 20

Martin Nørgaard og Elias Ehlers er på tour som Det Dystre Skæg. Konstellationen Det Dystre Skæg alias Martin Nørgaard og Elias Ehlers har siden sin start i 2012 opnået kultstatus som podcast på Itunes. De to komikeres tragikomiske causeren om livets mange facetter rammer en nerve blandt lytterne. De har modtaget en samlet lytterscore på fem stjerner og kommentarer som "sjovt, tankevækkende vanvittigt underholdende" "Genialt".


Elias Ehlers og Martin Nørgaard.
Mødet med Martin Nørgaard og Elias Ehlers er et forfriskende modspil til tidens jubeloptimistiske "Tag ja-hatten på"-psykologi. Deres skeptiske tilgang til hverdagens udfordringer er decideret opløftende, hvor underligt det end kan lyde. Sikkert fordi det trænger til at blive sagt, fordi de leverer med så meget glimt i øjet, at publikum må overgive sig til latteren. I deres podcasts oplever vi dem i dialog. Her på touren bliver det alene på scenen i hver deres sæt med de emner, de hver især er optaget af. For nok lyder de som en sammentømret enhed, men de er begge kendt som to af tidens mest markante stemmer inden for dansk stand-up.

Elias Ehlers vandt i 2006 DM i stand-up, ligesom han senere samme år vandt 1. sæson af TV2 Zulus Comedy Fight Club. Hans første one man show Fucking glad, blev en stor publikumssucces, hans andet show HELT PERFEKT begejstrede så anmelderne. Politiken gav bl.a. fire stjerner og skrev "morsomt begavet selskab" samt "en blændende god historiefortæller".

Martin Nørgaard debuterede som stand-up-komiker da han var 18. Siden blev han nr. 3 til DM i stand-up i 2010. Linda P udvalgte ham som opvarmer til sit one man show Linda P - mig i 2011, hvor så Politikens Henrik Palle fik øjnene op for dette åbenlyse talent og roste ham i sin anmeldelse. Nørgaard blev i 2013 nomineret til Talentprisen ved Zulu Comedy Galla og vandt den i 2014. Han har siden haft stor succes med sit satireprogram Nørgaards Netfix på TV2 Zulu.

Det Dystre Skæg på tour bliver således ikke så dystert endda. Melankoli blandes med en god portion humor i et univers, der måske bedst kan betegnes som lommefilosofisk stand-up med stof til eftertanke. Det bliver livsklogt og vanvittig morsomt.

Entré: 200 kr.

Det er hér dét sker:
Centersalen
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Tlf: 86321633
Fax: 86321354
www.pavillonen.dk

Kilde: Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam