1. Efterretningssager
Sagsfremstilling:
a. Love, bekendtgørelser og cirkulærer.
b. 00.01A06
Vækstsamarbejdet for Grenaa og Nørre Djurs kommuner, Statusrapport - juni 2004.
c. 00.18.00
Aftale om strukturreformen, juni 2004.
d. 08.00S55
Fonden Bønnerup Lystbådehavn, revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten 2003.
e. Statsamtet Århus, Tilsynets afgørelse i sager om:
15.04.00K03 Bortforpagtningen af Tørvecafeen.
20.10.00K03 Fjellerup Aktivitetshus.
f. 15.04.10K03
Arbejdsmarkedsrådet for Århus Amts afgørelse om aktivering af kontanthjælpsmodtagere til private arrangementer i Stenvad Mosebrugscenter.
g. 30.00.00
Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2/juni 2004.
Beslutning i Kommunalbestyrelsesmøde den 5. august 2004
Fraværende: Ingen
Til efterretning.
2. Sager afgjort af udvalgene
Sagsfremstilling:
Der foreligger beslutningsdagsordener fra:
Børne- og Kulturudvalget den 10. juni 2004.
Udvalget for Teknik og Miljø den 22. juni 2004
Socialudvalget den 24. juni 2004.
Økonomiudvalget den 27. juli 2004.
Beslutning i Kommunalbestyrelsesmøde den 5. august 2004
Fraværende: Ingen
Til efterretning.
3. Punkt fra Knud Andersen
Sagsfremstilling:
Kommunalbestyrelsesmedlem Knud Andersen har fremsendt følgende punkt til dagsordenen:
“Der afholdes internationalt konvent i Nørre Djurs Hallen om etablering af økonomisk overkommelige bredbåndsforbindelser via trådløse netværk til tyndt befolkede områder, i perioden 3., 4. og 5. september 2004 med efterfølgende arbejdsuge den 6., 7., 8., 9. og 10. september 2004.
Der forventes mellem 200 og 400 deltagere, og der er allerede tilmeldt deltagelse fra USA, England, Polen, Tyskland, Frankrig, Holland, Spanien, Østrig, Armenien, Uruguay og Georgien plus de 5 nordiske lande.
Nørre Djurs frivillige netværk har gennem ansøgning pr. den 28. juli 2004 anmodet kommunalbestyrelsen om et bidrag til støtte for det frivillige arbejde med afholdelse af konventet.
Jeg beder hermed kommunalbestyrelsen se med velvilje på ansøgningen om et kontant rådighedsbeløb og tage beslutning med det samme, idet forberedelserne er i fuld gang.
Bilag:
Noerre-DjurS.net´s projektafslutningsbrev pr. 28. juli 2004, med ansøgning om støtte til afholdelse af konventet.
Bilag til ovennævnte brev vedlægges sagsmappen.”
Ovennævnte bilag er indlagt i sagen.
Beslutning i Kommunalbestyrelsesmøde den 5. august 2004
Fraværende: Ingen
Der bevilges 15.000 kr. til afholdelse af konventet via udviklingskonto 6.62 finansieret af de likvide aktiver.
4. Økonomirapport pr. 30. juni 2004
Sagsfremstilling:
Der foreligger økonomirapport pr. 30. juni 2004.
Rapporten er opgjort i beretningsform og suppleret med kassebeholdningen, der ved kvartalets udløb udgjorde 15.174.637,03 kr., samt overordnede bemærkninger.
Økonomirapport opgjort på bevillingsniveau er vedlagt sagen.
Økonomichefen indstiller, at rapporten tages til efterretning.
Beslutning i Økonomiudvalget den 27. juli 2004
Fraværende: Ingen
Indstillingen anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsesmøde den 5. august 2004
Fraværende: Ingen
Godkendt.
5. Likviditetsregnskab pr. 30. juni 2004
Sagsfremstilling:
Der foreligger likviditetsregnskab pr. 30. juni 2004.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i forbindelse med kommunens dispensation fra kassekreditreglen godkendt en likviditetsplan, der pr. nævnte dato skulle udvise en positiv saldo på 1,794 mio. kr.
Det faktiske resultat blev en positiv saldo på 13,695 mio. kr.
Det bemærkes, at ovennævnte tal udtrykker kassebeholdningen opgjort efter kassekreditreglen, og ikke den faktiske likvide beholdning.
Økonomichefen indstiller, at likviditetsopgørelsen tages til efterretning.
Beslutning i Økonomiudvalget den 27. juli 2004
Fraværende: Ingen
Indstillingen anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsesmøde den 5. august 2004
Fraværende: Ingen
Til efterretning.
6. Ophør af dispensation fra kassekreditreglen
Sagsfremstilling:
Kommunalbestyrelsen traf i sit møde den 13. maj 2004 beslutning om at søge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at ophæve aftalen, således at kommunen med udgangen af regnskabsåret 2004 ikke længere har dispensation fra kassekreditreglen og dermed ikke længere skal foretage særskilte indberetninger.
Ministeriet har i skrivelse af 2. juni 2004 meddelt, at den særskilte indberetningsaftale med kommunen ophæves med udgangen af 2004, således at kommunen for sidste gang skal foretage en særskilt og skriftlig likviditetsindberetning pr. 31. december 2004.
I forbindelse med afgørelsen har ministeriet lagt vægt på den meget positive udvikling i kommunens likviditet såvel som på de øvrige meget positive økonomioplysninger, der fremgår af kommunens ansøgning.
Kommunaldirektøren indstiller, at afgørelsen tages til efterretning.
Beslutning i Økonomiudvalget den 27. juli 2004
Fraværende: Ingen
Indstillingen anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsesmøde den 5. august 2004
Fraværende: Ingen
Til efterretning.
7. Regulering af tilskud og udligning m.v. til afregning i 2004
Sagsfremstilling:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fremsendt udmelding om regulering af tilskud i 2004 (midtvejsregulering af tilskud og udligning m.v.).
Udmeldingen viser, at kommunen netto vil modtage 516.000 kr. Beløbet afregnes i oktober kvartal 2004 med en tredjedel i hver måned.
Bevillingsmæssigt var der i budgettet afsat 300.000 kr. som afregning vedrørende det skrå skatteloft, men udmeldingen viser, at der skal afregnes 312.000 kr.
På baggrund af ovennævnte ansøges der om en tillægsbevilling for 2004 på -816.000 kr. (netto merindtægt) til bevillingsniveauet hovedkonto 7 og 8.
Specifikation af beløbet fremgår af bilag i sagen.
Økonomichefen indstiller, at der meddeles bevilling i det ansøgte omfang, og at beløbet tillægges de likvide midler.
Beslutning i Økonomiudvalget den 27. juli 2004
Fraværende: Ingen
Indstillingen anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsesmøde den 5. august 2004
Fraværende: Ingen
Godkendt.
8. Registrering af fysiske aktiver - regelgrundlag
Sagsfremstilling:
Som det blev beskrevet i årsregnskabet for 2002 skal kommunerne fra og med regnskabsåret 2001 foretage en registrering af fysiske aktiver i et anlægskartotek på forsyningsområderne på hovedkonto 1.
I regeringens og KL/Amtsrådsforeningens aftaler om kommunernes og amtskommunernes økonomi i 2003 er det aftalt, at der i tilknytning til det eksisterende system i 2003 og med virkning fra 2004 etableres en samlet statusbalance, der omfatter både finansielle aktiver og materielle anlægsaktiver samt ejendomme og jord til videresalg. Åbningsbalance etableres pr. 1. januar 2004 og oplysningerne i åbningsbalancen overføres fra anlægskartoteket til statusbalancen med udgangspunkt i kategoriseringen af aktiver efter nærmere fastsatte regler.
Det hidtidige arbejde har medført et stort personaleforbrug i såvel Økonomiafdelingen som i Teknisk Afdeling, ligesom samtlige institutioner har bistået, og fremover skal medvirke til løsning af opgaven.
Arbejdet er nu så fremskreden, at der er behov for politisk stillingtagen til en intern regnskabspraksis ved udarbejdelse af åbningsbalancen.
Økonomiafdelingen har i den anledning udarbejdet udkast til regelsæt, der detaljeret fastlægger retningslinierne. Udkastet er vedlagt sagen, men sammenfattende anbefales det,
at der indføres en bagatelgrænse på 100.000 kr., således at aktiver med en kostpris på over 100.000 kr. optages i Anlægskartoteket. Dog undtages kommunale grunde, hvor grunde til en værdi på 50.000 - 100.000 kr. medtages,
at de foreslåede hovedprincipper for værdiansættelse af fysiske aktiver anskaffet før 1. januar 1999 anvendes,
at de foreliggende fordelingsprincipper i relation til kommunens grunde og bygninger, herunder når to eller flere kommunale aktiviteter foregår på samme grund og/eller i samme bygning, anvendes,
at det foreliggende forslag til kontoplan for de forskellige typer af fysiske aktiver og tilhø- rende afskrivningstider anvendes,
at ansvaret for den fremtidige vedligeholdelse af Anlægskartoteket og dokumentationen heraf følger den eksisterende bevillingskompetence, dog således at Teknisk Afdeling som hovedregel har ansvaret for tekniske anlæg,
at Økonomiafdelingen udarbejder et forslag til forretningsgang inden udgangen af oktober som de enkelte afdelinger efterfølgende har november måned til at kommentere på,
at systemansvaret for Anlægskartoteket lægges i Økonomiafdelingen, og
at ansvaret for dokumentationen i forhold til åbningsbalancen placeres hos den afde- ling/institution, der har stået for værdiansættelsen af det pågældende aktiv.
Økonomichefen indstiller, at regelsættet godkendes.
Beslutning i Økonomiudvalget den 27. juli 2004
Fraværende: Ingen
Indstillingen anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsesmøde den 5. august 2004
Fraværende: Ingen
Godkendt.
9. Arbejdsgrundlag for Direktionen i Nørre Djurs Kommune
Sagsfremstilling:
Som en følge af ændringerne i direktionen, har direktionen udarbejdet et nyt arbejdsgrundlag for dens virke.
Arbejdsgrundlaget ses i sagen.
Kommunaldirektøren indstiller, at arbejdsgrundlaget godkendes.
Beslutning i Økonomiudvalget den 27. juli 2004
Fraværende: Ingen
Indstillingen anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsesmøde den 5. august 2004
Fraværende: Ingen
Godkendt.
10. Djurslands Fællesprojekt om specialundervisning og anbringelsessteder.
Sagsfremstilling:
Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 12. september 2003, at indgå i et samarbejde mellem de otte Djurslandskommuner om den kommunale specialundervisning og anbringelssteder, herunder anbringelse hos plejefamilier.
Projektets administrator Ebeltoft Kommune har fremsendt en regning på kr. 35.000 der dækker den videre deltagelse i projektet.
Dertil kommer implementeringsudgifter på kr. 8.000.
Der søges derfor en tillægsbevilling i 2004 på i alt kr. 43.000 til funktion 06 Administration, (grp. 46 EDB - 24 Familie og Fremtid)
Ansøgningen foreslås finansieret ved mindreudgifter på Måltema 2, funktion 5.23 (grp 84 - betaling til og fra kommuner og amtskommuner).
Forvaltningsdirektøren indstiller, at ansøgningen godkendes.
Beslutning i Socialudvalget den 24-06-04
Fraværende: Peter Bo Jensen, Hans Møller
Anbefales
Beslutning i Økonomiudvalget den 27. juli 2004
Fraværende: Ingen
Indstillingen anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsesmøde den 5. august 2004
Fraværende: Ingen
Godkendt.
11. Organisering af tandplejetilbuddet for børn og unge
Sagsfremstilling:
På baggrund af ændring af Lov om tandpleje har klinikcheferne i Ebeltoft, Midtdjurs, Nørre Djurs, Rosenholm, Rønde og Sønderhald kommuner udarbejdet forslag af 26. maj 2004 til organisering af tandplejetilbud for børn og unge.
Ændringerne vedrører Kommunalbestyrelsens ret til frit at organisere tandplejetilbuddet for børn og unge under 18 år samt børn og unges frihed til at vælge, hvor de vil modtage tandpleje.
Der er ikke ændret på indholdet af det kommunale tandplejetilbud.
Ændringerne omhandler følgende i overskriftsform:
• Indkaldeintervaller
• Tandplejens organisering
• Unge på 16 og 17 år. Fravalg til privat praksis. Tilkøb i privat praksis
• Unge på 16 og 17 år. Fravalg af den kommunale klinik til fordel for privat praksis. Særlige behandlinger
• Kommunens informationspligt
• Børn og unge 0-15 år. Fravalg af den kommunale klinik til fordel for privat praksis. Tilkøb i privat praksis
• Børn og unge 0-15 år. Fravalg af den kommunale klinik til fordel for privat praksis. Særlige behandlinger
• Forældrenes orientering af den kommunale tandpleje ved fravalg til fordel for privat praksis
• Fravalg til anden kommunes tandplejeordning
• Kapacitetsproblemer på de kommunale klinikker som følge af tilvalg
• Opkrævelse af forskel i gennemsnitspris ved mellemkommunale regninger
• Færdiggørelse af behandlinger
• Muligheder for at skifte mellem tandplejeordningerne
• Evaluering af loven
Retsgundlag:
• Lov om tandpleje, som ændret ved lov nr. 377 af 28. maj 2003.
• Sundheds- og Indenrigsministeriets Bekendtgørelse om tandpleje (december 2003).
• Sundhedsstyrelsens retningslinier for tilrettelæggelsne af den kommunale tandpleje (senest ændret maj 2004).
Forvaltningsdirektøren indstiller, at forslag til organiseringen af tandplejetilbuddet godkendes som det er foreslået af klinikcheferne i skrivelse af 26. maj 2004.
Beslutning i Socialudvalget den 24-06-04
Fraværende: Peter Bo Jensen
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 27. juli 2004
Fraværende: Ingen
Indstillingen anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsesmøde den 5. august 2004
Fraværende: Ingen
Godkendt.
12. Nørre Djurs Kommunes Flygtninge- og Indvandrerpolitik
Sagsfremstilling:
I 1999 blev der formuleret en politik om integration af flygtninge og indvandrere.
Politikken stod at læse i to publikationer
• Integration af nye flygtninge og indvandrere
• Flygtninge- og indvandrerpolitik – børns og børnefamiliernes vilkår.
I starten af 2001 blev der nedsat en styregruppe og et antal arbejdsgrupper, der som opgave havde at samle de to sæt flygtninge- og indvandrerpolitikker i én publikation.
Arbejdet blev blandt andet iværksat på baggrund af en ændret lovgivning på området og på baggrund af erfaring fra praksis i den forløbne periode.
Sidst på året 2001 blev forslaget til revideret Flygtninge- indvandrerpolitik godkendt af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Socialudvalg og Børne- og Kulturudvalg.
Det blev ved samme lejlighed besluttet, at Flygtninge- og Indvandrerpolitikken skulle evalueres hvert andet år.
Alle de områder, der var repræsenteret i arbejdsgrupperne, samt integrationsrådet er blevet anmodet om at afgive udtalelse og komme med forslag til ændringer inden udgangen af maj måned 2004.
Forslag til revideret Flygtninge- og Indvandrerpolitik vil foreligge på mødet.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 10. juni 2004
Fraværende: Ingen
Anbefales.
Beslutning i Socialudvalget den 24. Juni 2004
Fraværende: Peter Bo Jensen, Hans Møller
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 27. juli 2004
Fraværende: Ingen
Indstillingen anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsesmøde den 5. august 2004
Fraværende
Godkendt.
13. Normeringsopgørelse for skoleåret 2004/2005
Undervisningspersonale
Sagsfremstilling:
På grundlag af skolernes ressourceopgørelser er der foretaget normeringsberegning for skoleåret 2004/2005 gældende for folkeskolens undervisningspersonale.
Normeringen omfatter personale på de tre ordinære skoler - Glesborg, Voldby og Ørum skoler - Stendysseskolen samt de stillinger, der hører under forvaltningen (konsulenter m.v.)
Beregningen viser, at der for skoleåret 2004/2005 samlet skal normeres 84,864 stillinger. Til sammenligning blev der i skoleåret 2003/2004 fastlagt en normering på 86,352 stillinger - en nedgang på ca. 1,5 stilling.
Bemærkninger til beregningen:
Fra 1. august 2004 er der sat loft over det antal årselever, der kan visiteres til Stendysseskolen. Personaleforbruget vedr. Stendysseskolen har dog ikke ændret sig, idet Stendysseskolens normering er beregnet efter en grundnormering på 12 elever.
Besparelsen ved at sætte loft over antallet af elever på Stendysseskolen viser sig dels ved en nedsættelse af merindskrivningspuljen og dels på socialudvalgets konto for dagbehandlingsdelen.
For stadig at have mulighed for at rumme utilpassede elever i det kommunale skolevæsen er der for kommende skoleår indlagt puljebeløb til 2 projekter - nemlig Projekt 8. klasse og Projekt Ambulancekorps. Udgifter til projekterne er afsat som beløb uden normering.
Det vil sige, at den sparede udgift til lærerløn blandt andet vil blive anvendt til gennemførelse af de to projekter fra 1. august 2004.
Med virkning fra 1. august 2004 er der etableret et regionalt vejledningscenter for Djursland. Centret bliver finansieret af de midler, der hidtil har været anvendt til vejledning i de enkelte kommuner. Det betyder en nedgang i normeringen (færre vejledningstimer i skolernes ressourceopgørelse) og en tilsvarende merudgift til betaling af Nørre Djurs Kommunes andel af driften af det regionale vejledningscenter. Samlet set udgiftsneutralt.
Den sparede udgift som følge af nedgangen i normeringen skal derfor allerede fra 1. august anvendes til dels de to ovenfor omtalte projekter og dels til betaling til det regionale vejledningscenter.
Modsat virker det, at der i forhold til seneste skoleår vil være 1 klasse mere - det medfører behov for yderligere personaleressource på anslået 1,0 - 1,5 stilling. Er medtaget i skolernes ressourceberegning.
Med ovenstående begrundelser forelægges der derfor ikke tillægsbevillingsansøgning, idet mindre- og merudgifterne vedr. undervisningspersonale vil ske inden for Funktion 3.01 Folkeskoler.
Forvaltningsdirektøren indstiller, at normeringsplanen for skoleåret 2004/2005 godkendes.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 10. juni 2004
Fraværende: Ingen.
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 27. juli 2004
Fraværende: Ingen
Indstillingen anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsesmøde den 5. august 2004
Fraværende: Ingen
Godkendt.
14. Normeringsopgørelsen for skoleåret 2004/2005 - Skolefritidsordninger
Sagsfremstilling:
Der er foretaget normeringsberegning for skoleåret 2004/2005 for pædagoger i skolefritidsordningerne.
Normeringen omfatter pædagoger i de tre skolefritidsordninger, Glesborg, Voldby og Ørum, og beregningen viser, at der i det kommende år skal normeres 13,608 stillinger.
Antallet af stillinger bliver beregnet på grundlag af antallet af indskrevne børn pr. 1. marts 2004.
Normeringen i skoleåret 2003/2004 er 13,225 stillinger.
Normeringsberegning med nærmere specifikation er vedlagt sagen.
Forvaltningsdirektøren indstiller, at normeringen for skoleåret 2004/2005 godkendes.
Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 10. juni 2004
Fraværende: Ingen
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 27. juli 2004
Fraværende: Ingen
Indstillingen anbefales.
Beslutning i Kommunalbestyrelsesmøde den 5. august 2004
Fraværende: Ingen
Godkendt.
15. Eventuelt
Sagsfremstilling:
Beslutning i Kommunalbestyrelsesmøde den 5. august 2004
Fraværende: Ingen
Ingen sager.
Kilde: Nørre Djurs kommune
Rex