Læs hele referatet her
Indholdsfortegnelse
Socialudvalget den 11. september 2003
Sag nr. Side
1. Meddelelser ved formanden 117
2. Møder, kurser og konferencer 117
3. Levering af mad fra Centralkøkkenet, Vestervang. 117
4. Budget 2004 120
5. Flere i arbejde - Lovpakke pr. 1. juli 2003 120
6. Ufinansieret opgaveglidning fra amter til kommuner 121
Meddelelser ved formanden
J.nr.: Init.: kmk
su-059.doc
Sagsfremstilling:
Beslutning i Socialudvalget den 11. september 2003
Fraværende: Ingen
Til orientering.
Møder, kurser og konferencer
J.nr.: Init.: kmk
su-106.doc
Beslutning i Socialudvalget den 11. september 2003
Fraværende: Ingen
Til orientering
Levering af mad fra Centralkøkkenet, Vestervang.
J.nr.: 16.08.04
Init.: kmk
su-143.doc
17.04.18/16.06.10
Sagsfremstilling:
Baggrund for ansøgningen
Med det formål at udnytte produktionskapaciteten bedre og dermed opnå en mere hensigtsmæssig køkkendrift og rentabilitet ansøger Centralkøkkenet om muligheden for at udvide deres service og salgsmuligheder.
Det er endvidere et formål at kunne levere god, sund og billig mad til de kommunale daginstitutioner og folkeskoler.
Centralkøkenets primære opgave er at levere mad til Plejehjemmet Vestervang og til Madservice. Endvidere leverer køkkenet mad til Cafeen på Vestervang.
Fra 1. januar 2004 forventes køkkenet at skulle levere mad til Plejehjemmet Nørrevang.
Centralkøkkenet har efter en henvendelse fra Voldby skoles skolebestyrelse i en forsøgsperiode på 2 måneder i foråret leveret skolemad 2 gange om ugen. Forsøget er fortsat efter sommerferien og på den baggrund søger Centralkøkkenet nu om at indgå i en permanent aftale om levering af skolemad til Vodby skole.
Udgiften til produktion og kørsel er udgiftsneutral for Centralkøkkenet og Voldby skole, idet prisen dækker både kørsel, råvarer samt løn, el vand og emballage.
Kapacitet
Centralkøkkenet er dimensioneret til større madproduktion end den, der produceres nu. Det er et ønske, at den uudnyttede kapacitet udnyttes, og at man med den forøgede produktion kan opnå en mere hensigtsmæssig køkkendrift og rentabilitet.
Madservice
Formålet med ordningen er at give et tilbud om madservice til pensionister, som ikke kan klare eller har vanskeligt ved at klare den daglige madlavning på grund af nedsat funktionsevne.
Hver dag leveres velsmagende og ernæringsrigtig mad til de pensionister, som visitationssygeplejersken har visiteret til ordningen. Målet er at give pensionisten et tilbud om madservice, der medvirker til at bevare den ernæringsmæssige sundhedstilstand.
Lovlighed
I forbindelse med en ananlyse af centralkøkkenets drift, madservice og madudbringning (sag i Kommunalbestyrelsen den 8. november 2001), er det beskrevet, at Nørre Djurs Kommune kan lade Centralkøkkenet arbejde på markedsvilkår og udvide service- og salgsmuligheder inden for lovens rammer og give køkkenet mulighed for at levere internt, hvis de er konkurrencedygtige.
Det vurderes at levering af mad til skoler og daginstitutioner holder sig inden for kommunalfuldmagten.
Udgangspunktet for den vurdering er, at kommunalbestyrelsen lovligt vil kunne vedtage en ordning med gratis skolebespisning i hele kommunen. En ordning, der gør det billigst muligt for børnene, vil derfor ikke overskride kommunalfuldmagten. Det er sikret at ordningen er udgiftsneutral og er dermed ikke konkurrenceforvridende.
I efteråret 2002 blev der i forbindelse med indførelsen af Frit Valg på ældreområdet gennemført økonomiske beregninger af køkkenets drift, idet beregninger ville være grundlaget for at andre virksomheder kunne byde ind på opgaven.
Der er således mulighed for at kunne opfylde de krav, der stilles fra Told og Skat om at kunne sikre at der ikke sker konkurrenceforvridende virksomhed. Det skal ske ved at Centralkøkkenet skal momsregistreres for den del af centralkøkkenets virksomhed, der ligger udover primæropgaven.
Konkurrencerådet har i skrivelse af 20. juni 2003 truffet afgørelse i en klagesag om påstand om konkurrenceforvridende støtte til blandt andet cafeen på Stenvad Mosebrugscenter. Afgørelsen indeholder en vurdering af, at det ikke kan påvisis, at der ydes offentlig støtte til drift af center-cafeen, der kan virke som konkurrenceforvridende med sammenlignelige virksomheder.
Konkurrencestyrelsen anbefaler dog, at der laves særskilte regnskaber for ydelserne, så det sikres, at aktviteterne skal kunne adskilles organisatorisk og regnskabsmæssigt. Det sikrer også at gennemsigtigheden for konkurrenceudsatte aktiviteter øges.
Indstilling:
Forvaltningsdirektøren indstiller, at der gives tilladelse til at Centralkøkkenet indgår i ordningen i følgende omfang:
• Levere mad til andre offentlige institutioner (børnehaver, skoler, rådhus)
• Levere tillægsydelser til daglige brugere af madservice (f.eks. brød og kager, mad til gæster m.m.)
• Levere mad til selvejende institutioner (f.eks. Gjerrild Bønnerup Friskole)madordningen
• Efterfølgende indgå en klar aftale med Told og Skat om regnskabsaflæggelse (moms-regnskab m.m.)
Bilag:
Bilag: Ansøgninger fra Tina Sørensen, økonoma på Vestervang
Bilag: Kvalitetsstandard for madservice
Bilag: Konkurrencestyrelsens afgørelse vedrørende Stenvadcentret.
Bilag: Resumé fra møde mellem Plejehjemmet Vestervang og Told og Skat om moms, registreringspligtig virksomhed
Bilag: Uddrag af analyse af køkkendrift, madservice og madudbringsningsordning (fra Adap-Consult sep. 2001)
Bilag: Indenrigsministeriets skrivelse af 26. maj 2003 om kommunal støtte til vandrerhjem.
Beslutning i Socialudvalget den 11. september 2003
Fraværende: Ingen
Anbefales.
Budget 2004
J.nr.: 00.01S02 Init.: kmk
su-148.doc
Sagsfremstilling:
Økonomiudvalget har på møde den 2. september 2003 fremsat sit endelige forslag til budget 2004.
Forslaget vil blive forelagt Kommunalbestyrelsen til førstebehandling den 11. september 2003.
Der kan fremsættes ændringsforslag til budgettet frem til onsdag den 17. september 2003, kl.12.00.
Beslutning i Socialudvalget den 11. september 2003
Fraværende: Ingen
Til efterretning.
Flere i arbejde - Lovpakke pr. 1. juli 2003
J.nr.: 15.00 Init.: kmk
su-147.doc
Sagsfremstilling:
Til orientering:
Der er vedtaget et helt nyt - forenklet og harmoniseret - regelsæt på arbejdsmarkedsområdet som led i regeringens aftale om “Flere i arbejde”.
Fra 1. juli er der en fælles lov for den offentlige aktive beskæftigelsesindsats - en fælles lov for styringen af beskæftigelsesindsatsen - mens ydelserne til ikke-forsikrede ledige fortsat er indeholdt i Lov om Aktiv socialpolitik.
Der gives en grundig orientering om lovkomplekset og de konsekvenser, det forventes at få i forhold til den kommunale indsats på området.
Beslutning i Socialudvalget den 11. september 2003
Fraværende: Ingen
Til orientering.
Ufinansieret opgaveglidning fra amter til kommuner
J.nr.: 00.01A04 Init.: kmk
su-146.doc
Sagsfremstilling:
Til orientering
KL har lavet en undersøgelse af omfanget af ufinansieret opgaveglidning fra amter til kommuner på det sociale område.
Undersøgelsen skal bruges i forbindelse med Strukturkommissionens videre arbejde på sundhedsområdet.
Undersøgelsen er afgrænset til 2 hovedområder:
• Hurtigere udskrivning fra sygehuse til kommunernes hjemmepleje
• Genoptræning
KL opfordrer Kommuneforeningen til at anvende resultatet af undersøgelsen som udgangspunkt til at tage konkrete problemer med opgavelidningen op til drøftelse med amtet.
Bestyrelsen for Kommuneforeningen i Århus Amt anmoder om tilbagemeldinger fra kommunerne, hvis ufinansieret opgaveglidning observeres.
Beslutning i Socialudvalget den 11. september 2003
Fraværende: Ingen
Til orientering.
Kilde:
Rex