Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

De første trafikdrab indtil videre her i 2004

Ulykken i Ålsø-krydset forrige lørdag, der krævede tre menneskeliv, var de første trafikdrab overhovedet i hele 2004. 2003 krævede hele 10 dødsofre i trafikken i Grenaa Politikreds, og det skyldtes ikke mindst et enkelt sommer-døgn i Ebeltoft sidste år, hvor to ulykker krævede hele 5 dødsofre.

Alle fem var unge mennesker. 10 dødsofre i trafikken på et enkelt år er et ekstremt højt tal for politikredsen, hvor omkring det halve plejer at være »normen«. Så selv om ulykken ved Ålsø krævede tre liv, så er det fortsat politiets håb, at der bliver en del færre trafikdrab i 2004 i forhold sidste år. Omend man jo endnu har vinterens glatte føre »til gode«, hvor der jo nemt kan ske nogle alvorlige uheld i trafikken. Det var tre unge mænd fra Brønderslev - to brødre og deres fætter - der mistede livet i det meget omtalte Ålsø-kryds, som både Grenaa Politi og Vejdirektoratet anbefaler omdannet til en rundkørsel, men hvor amtet har valgt en billigere løsning i form af en vejforskydning, så man ikke længere kan køre tværs over hovedvejen fra Hoedvej til Ålsø Stationsvej - og omvendt. Det var netop hvad føreren af den forulykkede VW Golf gjorde ved 14-tiden forrige lørdag. Ifølge politiet kørte Golfen med meget høj hastighed ad Hoedvej gennem Ålsø, og for sent opdagede føreren af bilen, at han var på vej ud i et stærkt trafikeret hovedvejs-kryds med høj fart. En opbremsning sagtnede angiveligt farten til en 60-70 km/t., og det har været med den fart, at bilen er kørt tværs over hovedvejen med retning mod Ålsø Stationsvej. Men inden man nåede så langt blev Golfen altså ramt i siden med voldsom kraft af en stor tysk personbil ført af en 38-årig kvindelig bilist, der kørte ad hovedvejen fra Grenaa med retning mod Århus. Uden på nogen måde at køre for stærkt kørte den store tyske bil ind i siden på Golfen, som derved blev slynget adskillige meter ind på en kornmark. Den ene af de tre unge mænd var angiveligt dræbt på stedet, en anden udåndede på ulykkesstedet, mens den tredje døde i ambulancen på vej til Århus. Begge biler blev totalskadede ved sammenstødet. Fra den tyske bils side kunne man lykkeligvis konstatere, at man her slap med knubs og chok, omend et enkelt ud af fire børn måtte indlægges til observation.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam