Kjær, Claesson og Laumann giver koncert på Sostrup Slot lørdag d. 16/7 kl. 14-15
Få en unik koncertoplevelse med tre unge talenter. Man kan forvente sammenspil og intuition på et meget højt niveau, når Pianisten Rasmus Kjær, bassisten Nicolai Kaas Claesson og trommeslageren Oliver Laumann besøger Sostrup Slot med deres jazztrio. De er hver især efterspurgte navne på den sprudlende københavnske undergrundsscene, og kan i andre sammenhænge høres med lovende kunstnere som IRAH, Frisk Frugt, Kentaur, Horse Orchestra, Klimaforandringer m.fl. - Der er fri entré.
Bassisten Nicolai Kaas Claesson, Pianisten Rasmus Kjær og trommeslageren Oliver Laumann.
|
Som trio søger de at skabe sansende koncertoplevelser, der gennem atmosfæriske kompositioner og åben improvisation sender lytteren på en mangfoldig rejse gennem både klassiske, jazzede og ambiente lydlandskaber.
Denne eftermiddag vil de tre musikere skabe en dynamisk og stemningsfuld helhedsoplevelse, hvor de smukke omgivelser på og omkring Sostrup Slot helt sikkert vil sætte sit præg på musikken.
Koncerten på Sostrup Slot er én blandt trioens sommerkoncerter, som bl.a. også bringer dem til Copenhagen Jazzfestival og til så forskellige locations som en kirke, en restaurant og en garage i Århus.
Bandet:
Rasmus Kjær: Würlitzer elpiano, Synths m.m.
Nicolai Kaas Claesson: Kontrabas, Cello.
Oliver Laumann: Trommer, perc.
Læs mere på:
www.rasmuskjaer.com
Benyt også lejligheden til at besøge Restaurant Sostrup Slot til frokost, kaffe og Sostrup kage eller til aftensmad. Det er også muligt at bestille en picnickurv til at tage med i parken.
Bordbestilling kan ske på tlf. 25541914.
Det er hér dét sker:
Sostrup Slot
Maria Hjerte Engen 1
Gjerrild pr.
8500 Grenaa
Tlf: 20439155
www.sostrup.dk
Kilde: Sostrup Slot.
Bjarke.