Julehjælp støttekoncert med "Brothers of Mercy" og 3 kirkekor på Rønde højskole torsdag d. 6/10 kl. 19-21
Kirkekorene fra Bregnet, Hornslet og Mols-Helgenæs sogne går på scenen med en stribe af gode sange, bandet "Brothers of Mercy" kommer forbi og spiller et par lækre Leonard Cohen-sange, og så er der selvfølgelig en pause, hvor man kan købe hjemmebagt kage med kaffe, the eller saft. - De tre kor synger også en lille afdeling sange sammen og desuden får publikum lejlighed til at røre stemmerne i et par fællessange.
Brothers of Mercy - Sune Liisberg, Carsten Tranberg-Krab og Peter Danielsen.
|
Hornslet Kirkes Voksenkor bliver dirigeret af Thomas Lennert. Mols-Helgenæs Kirkekor dirigeres af Judith Völker. Og Bregnet Kirkes Ungdomskantori dirigeres af Helle Sandberg Zederkof.
"Brothers of Mercy" er: Sune Liisberg spiller bas og harmonika, Carsten Tranberg-Krab spiller guitar og mandolin, og Peter Danielsen spiller guitar og synger.
Entré:
Billetterne til koncerten købes "i døren" og de koster 50 kroner for voksne, mens det er gratis for børn.
Indtægterne fra billetsalg og salg af kage og kaffe mv. går til provstiets fælles julehjælp.
Det er hér dét sker:
Rønde Højskole og Efterskole
Skolevej 2
8410 Rønde
Tlf: 86371955
www.rhe.dk
Kilde: Rønde Højskole og Efterskole.
Bjarke.