Jazz koncert med Peter Vuust, Henrik Gunde og Veronica Mortensen i Pavillonen i Grenaa torsdag d. 17/11 kl. 20
Oplev en eksklusiv jazz aften af de helt store med Peter Vuust (bass), Henrik Gunde (piano) og Veronica Mortensen (voc). I efteråret 2013 udgav Peter Vuust CD´en "September Songs" i samarbejde med bl.a. Veronica Mortensen. Et enigt anmelderkorps gav top-anmeldelser og den blev nomineret til Årets Danske Vokaljazzudgivelse ved Danish Music Awards i 2014. Peter Vuust er med 15 turneer og 6 CD´er et af de mest veletablerede navne på den danske jazzscene. Som bassist har han samarbejdet med alt fra danske pop artister til internationale jazz stjerner. - Entré: 165 kr. For studerende der husker gyldigt studiekort dog kun 85 kr.
Veronica Mortensen, Peter Vuust og Henrik Gunde.
|
Peter Vuusts kompositioner er melodiøse, de nordiske rødder høres side om side med inspiration fra den amerikanske jazztradition.
Han er samtidig en unik kombination af en dybt respekteret jazz-musiker og en hjerneforsker i verdensklasse. Han er danmarks førende ekspert inden for feltet "Music In The Brain" - et forskningsfelt han egenhændigt har opbygget og er daglig leder af.
Veronica Mortensen er en af Danmarks absolut førende jazzsangerinder. Hendes stemme er "... Sexet, selvironisk sødmefuld. (...) Stemningen er afslappet båret af en umiddelbar glæde nysgerrighed. (...). Stemmen er topfokuseret. Udtrykket stinkende sikkert fyldt med en uimodståelig, frisk energi. Virkeligt noget at glæde sig til ... Veronica Mortensens vokale overskud funkler".
Sammen med den formidabelt swingende pianist Henrik Gunde vil de fortolke Peter Vuusts melodiøse jazzsange. Det er dansk jazz i absolut top-klasse.
Det er hér dét sker:
Pavillonsalen
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Tlf: 86321633
Fax: 86321354
www.pavillonen.dk
Kilde: Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.
Bjarke.