Operetten Mestersangerne på Møllegaarden opføres på Fuglsøcentret fredag d. 9/12 kl. 19.30
Langt ude på landet, der hvor man er dus med himlens fugle ligger Møllegården. Men den gamle slægtsgård trues af tvangsauktion, og den unge bondepige og hendes døende mor risikerer at blive sat på gaden. I kulissen lurer den onde proprietær og hans lumske kone. De står parat til at overtage Møllegården ved næste termin. - Kan et hestevæddeløb vende det hele til idel lykke ? - Hvad har den rige onkel fra Amerika med det hele at gøre ? - Kan kendte operatoner smelte de ondes hjerter ? - Vil kærligheden sejre tilsidst og hvad siger grisene til det hele ? - Operetten varer 120 minutter med pause og er arrangeret af Syddjurs Teaterforening.
Mestersangerne paa Møllegaarden.
|
Den Ny Opera præsenterer i samarbejde med Figaros forestillingen
"Mestersangerne paa Møllegaarden" - en folkekomedie i bedste Morten Korch stil frit efter hans film Det Skete På Møllegården.
Medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Allan Dahl Hansen.
Instruktører: Hans Dueholm og Lisbeth Kjærulff.
Scenograf: Hans Dueholm.
Kostumedesigner: Nathalie Meldgaard.
Det er hér dét sker:
Fuglsøcentret
Dragsmurvej 6
8420 Knebel
Telefon: 86351355
www.fuglsoecentret.dk
Kilde: Fuglsøcentret.
Bjarke.