Endnu et katalog fra Grenaa Kommunes mange forskellige sports- og fritidsforeninger er kommet på gaden. Der er naturligvis tale om den nye udgave af »Aktiv Fritid« og udgiveren er påny Grenaa Bladet.
Kataloget, der husstandsomdeles sammen med Grenaa Bladet i indeværende uge, rummer traditionen tro et hav af aktivitets- og fritidstilbud fra kommunens mange forskellige foreninger. Samarbejdspartneren omkring kataloget er fortsat GSI (Grenaa Samvirkende Idrætsklubber), og det er i så henseende Mogens Buhl Christensen, der har stået for den tekstmæssige side af katalog-tilblivelsen.
Han opfordrer folk til at læse »Aktiv Fritid 2004« grundigt igennem, idet udbuddet af fritidstilbud i kataloget er så stort, at der helt sikkert vil være noget, der fanger ens interesse. Følgende foreninger/sportsklubber og lignende er repræsenteret i »Aktiv Fritid«: Bridge 82, Frivilligheden, Grenaa Naturskole, Åstrup I. F. (dart, aerobic, folkedans, gymnastik, badminton, fodbold, håndbold, ældre-idræt, petanque, legestue og volleyball), Djurs Square Dance Club, Dolmer Rideklub, Grenaa Motionsløbeklub, Store Legedag, FOF Djursland, Kattegat Spejderne, Grenaa Amatørteater, Dykkerklubben PLASK, Grenaa Harmonika Club, FDF Grenaa, Sportsfiskerforeningen for Grenaa og Omegn, Grenaa Badminton Klub, GIF (fodbold, håndbold, svømning, basketball og gymnastik), Scleroseklubben Djursland, Grenaa Roklub, Hammelev I. F. (håndbold, fodbold, badminton og ældre-gymnastik), Djurslands Rideklub, Dansk Røde Kors Grenaa Afdeling, Grenaa Kunstforening, Lyngby-Trustrup Pensionistforening, Grenaa Husmoderforening, Grenaa Karateskole og Grenaa Forsøget.
Desuden støtter en række lokale erhvervsdrivende udgivelsen af kataloget via annonce-indrykninger. De pågældende er: Centrum Cykler, Profil Optik, Djurs Møbler, Mouritsens Eftf., Djurslands Porcelæn, Snedkervinduet, AJ Huset, Salon Milano, Kvickly Grenaa, Danbolig, Grenaa Bil-Center A/S, Living Nice og VVS-firmaet Per Møller ApS.
Kilde: Grenaa Bladet
Rex