Af Dan E. Föh
Skovbakken 30
8550 Ryomgård
”Da kommunalbestyrelsen på sit møde onsdag 4. august 2004, nåede frem til punkt 101 vedr. opførelse af bofællesskaber på Skjold, oprandt erkendelsens time hos de folkevalgte.
Et massivt fremmøde af beboere på Skovbakken i Ryomgård, der i kommunalbestyrelsens spørgetid, forsøgte at få eller finde svar på nedlæggelse af Skjold, dog uden held, havde åbenbart gjort så dybt et indtryk, at kommunalbestyrelsen vedtog at udsætte behandlingen af punktet. Begrundelsen var, at der således kunne gives beboerne på Skovbakken mulighed for at sætte sig ind i sagen og derefter fremkomme med deres synspunkter på demokratisk vis.
Udsættelsen blev foreslået af Hans Chr. Baltzer, der med det samme forstod, at her var en sag, ingen almindelige mennesker havde haft mulighed for, at sætte sig ind i, på grund af ferietid m.m. Yderst fornuftigt af den øvrige kommunalbestyrelse at bakke om dette synspunkt.
En gennemgang af sagen viser også, at det først er som sag nr. 1819 den 26. maj 2004, at Økonomiudvalget nævner ordene ”baneanlægget ved Skjold” samtidig med ”Dyrskuepladsen i Kolind”.
Først ved økonomiudvalgets møde den 30. juni 2004 beslutter udvalget sig for Skjold.
Der har derfor ikke været mulighed for i god tid at få kendskab til sagen.
Når jeg ser sagen igennem, kan jeg også se, at på Økonomiudvalgets temamøde den 28. april 2004, …skal der besluttes en placering af bofællesskabet for udviklingshæmmede for at tidsplanen kan opretholdes.
Hvad er det for en tidsplan, der skal overholdes?
Er der noget, der haster, eller er det måske fordi arealet skal sælges hurtigst muligt for at skaffe penge til den mere end slukne kommunale kasse?
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
Rex