NY RYOMGÅRD – En mangfoldigt sammensat trio spiller kammermusik på Det økologiske besøgscenter Ny Ryomgård mandag aften.
Musikken overskrider alle grænser, og det er mandagens koncert en tydelig bekræftelse på. Til denne kammerkoncertaften i Ny Ryomgårds musiksal udgøres den musikalske trio af Mo Yin, violin og fra Kina, Gert von Bülow, cello og fra Danmark, og Olha Chipak, klaver og fra Rusland.
Gert von Bülow er professor ved Hochschule für Musik und Theater i Rostock i Tyskland, og har været lærer for begge aftenens medspillere, kinesiske Mo Yin og russiske Olha Chipak.
Hver for sig har de optrådt som solister til koncerter i flere lande, men er for tiden sammen på en turné rundt i Danmark. De vil på Ny Ryomgård spille et program med værker af Haydn, Beethoven og Brahms.
Der opkræves entré til koncerten. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Ny Ryomgård.
Skrevet af Martin Schults i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 10. august
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
Rex