Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Livestream foredrag fra Aarhus Universitet om Design af biomolekyler og nanorobotter, på Grenaa Gymnasium tirsdag d. 6/2 kl. 19-21

Forskerne har nu afluret hvordan vores celler bygger avancerede biomolekyler. Hør om hvordan forskerne udnytter det til at designe robotter i molekylestørrelse som kan bruges til at opdage og rapportere om sygdomme og til at finde og dræbe kræftceller. Foredrag ved lektor i biomolekylær nanoteknologi Ebbe Sloth Andersen (http://pure.au.dk/portal/da/esa@inano.au.dk), Interdisciplinært Nanoscience Center og Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet. - Der er fri entré.


Design af biomolekyler og nanorobotter.
Hvis man kigger nærmere på livets mindste enhed, cellen, kan man inde i den opleve en fascinerende verden af store, avancerede biomolekyler som fungerer som stilladser, transportbånd og maskiner der tilsammen får cellerne til at virke. Overraskende nok er det komplekse maskineri i cellerne opbygget af ganske få typer af små molekyler - nemlig DNA, RNA og protein. Disse små molekyler er sat sammen, én for én, i en lang kæde som perler på en snor. Rækkefølgen af de små molekyler i kæden er selve opskriften på det store, avancerede biomolekyle - herunder hvordan det folder sig sammen til dets endelige rumlige form og dermed også dets funktion.

Opskriften på hvordan biomolekyler folder sig har hidtil været en uløselig gåde. Forskere er nu begyndt at forstå og selv kunne lave opskrifter for biomolekyler. Det er tilmed lykkedes at designe biomolekyler så de danner komplekse kunstneriske former der slet ikke findes i naturen.

En af de mest avancerede anvendelser af denne nye teknologi er at designe robotter i molekylestørrelse der både kan detektere, beregne og agere på molekyleniveau. Robotterne vil f.eks. kunne bruges til at kontrollere enzymer, opdage og rapportere om sygdomme, og finde og dræbe kræftceller.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation hér:
https://ofn.au.dk/sted/17/

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab (https://ofn.au.dk/) som udbydes i samarbejde med værter i en række byer (https://ofn.au.dk/om-foredragsraekken/) og Carlsbergfondet (http://www.carlsbergfondet.dk/).

Tilmeld dig nyhedsbrevet (http://webforms.au.dk/?form=81), hvis du vil tippes om kommende foredrag.

Det er hér dét sker:
Grenaa gymnasium
N. P. Josiassensvej 21
8500 Grenaa
Tlf: 87584050
Fax: 87584060
www.grenaa-gym.dk

Kilde: Grenaa Gymnasium.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam