Tak til
 






  
05/05 2023

Amtet garanterer døgnåbent

I aftes måtte der en større sal i brug, da omkring 500 borgere fra Grenå og opland var mødt til det offentlige møde, sygehusudvalget havde indkaldt til for at oplyse om de nye tilstande efter de kraftige reduktioner på Grenå Sygehus. Under mødet lykkedes det ifølge TV2 Østjylland de ihærdige folk fra Støttegruppen med blandt andre Preben Mortensen fra Idégruppen og Mette Kirk (kendt fra ”sygehuskampen”) at få sygehusledelsen til at garantere, at der ikke vil blive rokket ved amtets tidligere løfte om, at Grenå SKAL have en lægebemandet skadestue i alle døgnets 24 timer.

Spørgsmålet er blevet brændende aktuelt, efter at det stort set er mislykkedes at få praktiserende læger fra Grenå til at tage nattevagter på skadestuen. Frygten for, at det skulle betyde en ikke-lægebemandet skadestue om natten, havde efterhånden bredt sig i Grenå, og derfor var det en lettelse for folkene i Støttegruppen, at deres arbejde med at følge amtet til dørs i aftes bar frugt i form af en garanti fra den sygehusledelsen i Århus Amt og fra Randers Centralsygehus, hvorfra Grenå Sygehus nu styres.

Garantien går ud på, at der skal være læge på skadestuen døgnet rundt – og kan man ikke få de praktiserende læger til det, stiller man med nogle af sine egne læger.


Kilde:

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam