Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Debat-aften i kulturhuset om sorggrupper for børn og unge

Forældregruppen bag sorggrupper for børn og unge i Grenaa - der kører i regi af Grenaa Ungdomsskole - inviterer til debat-aften om emnet sorg blandt børn og unge, der har mistet en forælder, onsdag den 25. august kl. 19.00 i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.


Der bliver tale om en aften med en åben debat omkring sorg-bearbejdelse hos børn og unge, der har mistet en mor eller en far. Alle medlemmer af Forældregruppen har børn, der deltager i Grenaa Ungdomsskoles sorggrupper, som blandt andet TV2 Østjylland har lavet en reportage på.
– Sorg og død kan være svært at tale om, og det kan være vanskeligt for sorgramte børn og unge at møde forståelse og støtte, når én af forældrene går bort, siger William Highland Nielsen fra Forældregruppen. Han vil i øvrigt byde velkommen i forbindelse med næste uges debat-aften omkring emnet.
– Det er vores erfaring, at sorggrupper er givende og medvirker til en bedre livskvalitet for vores børn og unge. Dét, at dele sorgen med andre ligestillede børn og unge, kan ikke erstattes af hverken os forældre eller professionelle. Vi ønsker derfor med denne debat-aften at sætte fokus på behovet for, og betydningen af, at dele sorgen - fra barn til barn - og fra ung til unge, udtaler William Highland Nielsen, som efter velkomsten vil gøre plads på podiet til et indlæg ved Børne- og Unge Kontakten i Grenaa, som har stablet sorggruppen på benene. Derpå vil der være oplæg til debat ved konsulent i Kræftens Bekæmpelse, Jes Dige, forældreerfaringer efterfulgt af indlæg ved skoleinspektør Carl Aage Lykke Laustrup fra Østre Skole i Grenaa, sogne-præsten i Ålsø, Maria Behrentz Jensen og praktiserende læge Anna Weibull. Efter pausen, hvor Forældregruppen er vært ved en kop kaffe med brød til, vil der være åben debat om emnet.
Yderligere information kan fås på tlf. 24 49 07 40.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam