Med en markedsandel på over 8% i årets første halvår oplever Suzuki en fantastisk succes i Danmark, hvor mærket i år ligger blandt de 3-4 bedst sælgende bilmærker. Det er især den lille økonomiske Alto, som stadig holder en pris på under kr. 105.000, den nye udgave af den rummelige familiebil Liana og firehjulstrækkeren Grand Vitara, der står bag den store salgsfremgang.
Og med introduktionen af nye attraktive kampagnemodeller i forbindelse med et åbent-hus arrangement den 21.-22. august får Suzuki forhandlerne flere stærke trumfkort at spille ud.
To nye Liana modeller
I marts måned fik familiebilen Suzuki Liana en større design- og udstyrsmæssig forbedring med bI.a. helt ny kabine og et mere friskt design. Og til priser fra 167.000 blev modellen hurtigt en mangelvare hos forhandlerne, da dette prisniveau er langt under, hvad man ellers skal betale for en rummelig familiebil fra Japan. Nu introduceres 5-dørs modellen i en 1.6 GLS version specialudstyret med originale 15" alu-fælge og fuldautomatisk klimaanlæg, hvor man blot skal vælge, hvilken temperatur man ønsker i kabinen, så klarer systemet resten. Prisen på kr. 187.990 svarer til en merpris på kun kr. 6.000 på toppen af den normale 1.6 model, men antallet af kampagnemodellen er til gengæld stærkt begrænset.
Samtidig er der repremiere på Suzuki Liana som 4-dørs Sedan i den nye og opgraderede version. Modellen byder bl.a. på et af klassens største bagagerum (447 liter), aircondition, el-betjente sideruder for og bag, fjembetjent centrallås og CD radio med ratbetjening. Og med en pris på kun kr. 178.990 for en 1.6 GL med 106 hk er den 40-50.000 billigere end sine japanske og europæiske kollegaer. Og da modellen er omfattet af Suzukis mekaniske garanti på 3 år/100.000 km og 12 år mod rustgennemtæring, er den det oplagte bud til de familier, som også lægger vægt på den økonomiske sikkerhed ved valg af bil.
Grand Vitara 4x4 Active med Læderinteriør
Suzuki Grand Vitara er i dag, med priser fra kr. 126.990 ekskl. moms, den mest solgte varevogn. Men også som personvogn, hvor priserne starter lige under kr. 200.000, oplever modellen et stadigt stigende salg og er nu den suverænt mest solgte 4x4 på hvide nummerplader. Det skyldes de attraktive priser og det brede modelprogram, men også at man med en Grand Vitara altid får firehjulstræk og reduktionsgearkasse, uanset model. Med navnet "Active" er Suzuki nu klar med nye kampagnemodeller i hele programmet af den 5-dørs Grand Vitara. Der kan vælges mellem 2.0 benzinmodellen med 128 hk, 2.5 V6 benzinmodellen med 158 hk eller 2.0 turbodiesel modellen med 109 hk. Og alle tre fås som både van og personvogn.
Active udstyret omfatter bl .a. fuldautomatisk klimaanlæg, læderinteriør, læderrat, tagspoiler, fjembetjent centrallås, sædevarme, tågelygter foran og to-farvet instrumentbord med træpaneler. Og med priser fra kr. 139.990 ekskl. moms for en 2.0 benzin Van og fra kr. 274.990 i personvognsudgave er der tale om meget attraktive modeller. Og selvfølgelig er firehjulstræk med reduktionsgear standard ligesom el-betjente sideruder, el-spejle med varme, dobbelt airbag og ABS med EBD. Alt i alt en pakke der er umulig at finde andre steder end hos Suzuki.
Suzuki Alto stadig fra kr. 104.990
Lige siden introduktionen af økonomi-mesteren Suzuki Alto i august måned 2003, har Suzuki løbende måttet arbejde på at skaffe større leverancer til landet, så kunderne ikke skal vente mange måneder på deres nye bil. Det er lykkedes så godt, at bilen blander sig helt i toppen over de mest populære biler. Mere end 2.500 Alto kunder er det blevet til på kun 11 måneder. Og selvom efterspørgslen stadig overstiger udbuddet af biler, har Suzuki valgt at fastholde udsalgsprisen på kr. 104.990. Så man kan altså stadig få en Suzuki Alto med 5 døre, der kører 20,4 km/I ved blandet kørsel (halvårlig ejerafgift på kun kr. 260,-), og som bl.a. har servostyrng, el-betjente sideruder og centrallås som standardudstyr. Og i løbet af efteråret bliver leveringssituationen forbedret så meget, at ventetiden bliver stærkt formindsket.
Suzuki præsenterer nye kampagnemodeller på et åbent-hus arrangement i weekenden. BI.a. Grand Vitara Active med lædersæder og klimaanlæg som Van fra kr. 139.990 ex. moms og personbil fra kr. 274.990 og Liana i 4-dørs 1.6 Sedan model til kr. 178.990.
Kilde: Grenaa Bladet
Rex