Tak til
 






  
05/05 2023

Flot åbning af OL

ATHEN – Lokalavisens udsendte oplevede en meget flot åbning af OL, der var tilbage, hvor det hele startede – i Athen, der er på den anden ende i de kommende uger.

Af Hother Hennings, direktør Hornslet Bogtrykkeri og Lokalaviserne



”Der var ingen tvivl om at Athen var på den anden ende. Byen var fuld af mennesker af alle nationaliteter og de 5 OL-ringe kunne ses overalt. I lufthavnen, på stationen, ved havnen og overalt i byen stod der forskellige guides - typisk studerende – klar til at hjælpe, hvis der var tvivl om noget.
Der var også en del bevæbnede vagter diskret placeret rundt om i byen i tilfælde af evt. terrorister. På det Olympiske stadion var der mange mennesker. Vi kom igennem en sikkerhedskontrol med gennemlysning, ligesom i en lufthavn, før vi fik lov til at komme ind selve stadionområdet. Vi kom ind på selve stadion et par timer før åbningen og kunne overvære underholdning af populære græske kunstnere som optakt, indtil alle 70.000 tilskuere var på plads.
Selve åbningsceremonien var fantastisk. Midten af stadion var en stor sø, og der blev antændt 5 ringe. Der var en meget effektfuld scene med trommeslagere, efterfulgt af en dreng med et græsk flag, der sejlede over søen i en papirbåd. Symbolikken var, at grækerne er taget på havet, og at havet betyder meget for Grækenland.
Den græske mytologi vist igennem nogle figurer som kom op af søen (læs havet) og som blev splintret til mindre og mindre enheder. Herefter kom der en lang række vogne ind på stadion, som anskueliggjorde den græske historie. En rød kentaur - halvt mand, halvt hest præsenterede historien. 2.500 års historie blev vist med den mest moderne teknologi på 1 time. Det var meget overvældende - ikke mindst fordi det hele var utroligt enkelt.
De 202 delegationer marcherede ind på stadion. Ordren fra de græske arrangører var, at det skulle være afslappet. Så atleterne spadserede ind, i stedet for at gå i rækker. De forskellige nationer fik forskellig applaus, alt efter hvor mange tilskuere, der var fra det pågældende land. Mest bemærkelsesværdigt var det, at IRAK fik et kæmpe bifald.
Det olympiske flag blev hejst, og den olympiske ed for fair play blev afgivet, inden aftenens klimaks, hvor den olympiske ild skulle tændes på stadion. Den olympiske ild havde i det sidste døgn bevæget sig den symbolske distance fra Olympen, over Akropolis og til det olympiske stadion. De sidste løbere løb rundt på stadion, inden løberen løb imellem atleterne og op til ildstedet, hvor flammen blev tændt, og der gik et kæmpesus igennem forsamlingen.
Fantastisk.”

Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam