MIDTDJURS - Midtdjurs Kommune har købt jernbanestrækningen mellem Pindstrup og Ryomgård.
Kommunalbestyrelsen rumler derfor med planer om at realisere et gammelt forslag, etableringen af en cykelsti mellem Pindstrup og Ryomgård på dele af strækningen. Et forslag, der tidligere har været i spil, da det stod klart, at det ikke er muligt at køre med tog under en eller anden form på strækningen.
Der ligger en nu blok og spøger i forbindelse med næste års budget om etableringen af en cykelsti på 4,2 km, som i Pindstrup vil starte/munde ud ved jernbaneoverskæringen, der krydser vejen fra Pindstrup til Thorsager (v. Hvidebrovej) og i Ryomgård et godt stykke udenfor byskiltet ved Marie Magdalene, hvor det er planen, at cyklisterne kan koble sig på den eksisterende cykelsti og amtsvejen på Vestergade og ind imod byen.
Om så cykelstiprojektet er realistisk at gennemføre med kommunens økonomiske situation in mente henhører til kategorien: Et godt spørgsmål.
Økonomiudvalget behandlede på sit møde 30. juni 2004 en ansøgning fra Produktionshøjskolen om køb af en del af den gamle jernbanestrækning. Foreløbig har Midtdjurs Kommune fremsendt et købstilbud til Produktionsskolen, der har tidligere kommunalbestyrelsesmedlem, Anders Chr. Svenstrup, som formand for bestyrelsen. Tilbuddet lyder på, at skolen kan købe det stykke af jernbanestrækningen, der grænser op til skolens matrikel. Det er mindre end det stykke, som Produktionshøjskolen oprindeligt havde i tankerne.
De øvrige lodsejere på den strækning, der ikke skal bruges til cykelsti, vil få samme tilbud og mulighed, når der overblik over den planlagte strækning, der skal bruges til cykelsti.
Skrevet af Lars Norman Thomsen i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 17. august
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
Rex