RYOMGÅRD - IFM Petanque inviterer på lørdag til den årlige Ryom Open på anlægget ved klubhuset på Marienhoffvej.
Turneringsledelsen forventer spiller fra alle klubber, der har hjemsted i det nordlige af amtet. Der er fri tilmelding og gode præmier at spille om. Lokale sponsorer, som Råd & Dåd Ryomgård og Superbrugsen Ryomgård har bidraget til præmielisten.
Formand for IFM Petanque, Ole Jørgensen, fortæller, at stævnet starter lørdag morgen og slutter hen på eftermiddagen.
I år har stævneledelsen allieret sig med en computer med tilhørende software til at holde styr på kampe, resultater og stævnet i det hele taget.
Der er fri adgang for alle, der blot vil kigge på.
Skrevet af Lars Norman Thomsen i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 17. august
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
Rex