Jamen, vi bliver jo så glade hér på Netavisen, når vi får en direkte henvendelse fra læsere, der gerne vil have en nyhed i avisen. Det er Nørre Djurs Rideklub, som er på banen allerede igen i den førstkommende week-end med et nyt stort ridearrangementer.
Klubben fortæller selv følgende:
”Stort dressur- og springstævne i Veggerslev
Nørre Djurs Rideklub har tilmeldt 110 starter under den kommende weekends
stævne i Veggerslev den 28. og 29. august i dressur og spring. Stævnet er samtidig første afdeling af årets BG Cup, hvor præmier til de vindende er sponsoreret af BG Bank.
BG-Cuppen afvikles over tre klubstævner i den førstkommende weekend i Nørre Djurs Rideklub - NDRK, den 18.-19. september i Dolmer Rideklub - DOR og
endelig finalestævnet 11.-12. december i Djurslands Rideklub - DRK.
Der gives point 10 - 8 - 6 - 4 - 2 til de placerede. Ryttere, der ikke opnår
placering, får 1 point pr. klasse, de gennemfører. Pointene lægges sammen separat indenfor dressur og spring, således at der efter 3 stævner fremstår én dressurcup-vinder og én springcup-vinder.
De deltagende ryttere kommer fra hele syv forskellige klubber på Djursland, og de fordeler sig over 21 forskellige klasser. Alle kan tjene points til BG Cup, dog ikke begynderne i henholdsvis dressur og spring.
Der er pengepræmier til vinderne, og der uddeles rosetter fra de 3
arrangerende klubber.
I de indledende stævner i NDRK og DOR er der også pengepræmier til de mest vindende ekvipager i både spring og dressur.
Der er tradition for, at NDRK har godt vejr på stævnedage, så alle krydser
fingre for, at det også bliver tilfældet i den kommende weekend, på trods af alle vejrudsigter.
Startlisten med tider for klasserne henholdsvis lørdag og søndag findes på
www.ndrk.dk Her kan også pointlisterne ses efter stævnet.”
Indsendt til Djurslands Netavis på vegne af Nørre Djurs Rideklub af Lise Bomholt
Kilde: Nørre Djurs Rideklub
Rex