Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Store Legedag i Grenaa på lørdag!

Lørdag den 28. august benytter en række lokale foreninger påny en lørdag til at vise hvad de har at byde på af aktiviteter. Der er naturligvis tale om endnu en omgang Store Legedag i Grenaa, og det hele kører fra kl. 11.00 til 15.00. Og det foregår sædvanen tro på og ved festpladsen ved Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.



De lokale spejderes årlige Å-regatta afvikles påny i forbindelse med Store Legedags-arrangementet.
Det hele starter med en koncert ved FDF’s orkester, hvorefter Kai Hansen fra arbejdsgruppen bag dette års Store Legedag i Grenaa, vil byde velkommen. Den officielle åbningstale leveres i år af næstformanden i Børne- og Ungdomsudvalget i Grenaa Kommune, Kirsten Jensen. Men forinden vil man kunne opleve opvisninger ved Grenaa Karateskole, Kattegat Western Dance og Grenaa Musikskole.
Efter Kirsten Jensens åbningstale vil man kunne lytte til en koncert ved Nærhits kor og orkester, se starten på spejdernes årlige Å-regatta, hvor fantasifulde fartøjer sejler om kap ned ad Grenåen, ligesom Bekker Dans ud på eftermiddagen vil levere en opvisning. Afslutningen er lagt i hænderne på Grenaa Brandvæsen, der formentlig vil levere skum i uanede mængder.
I alt deltager over 30 af byens foreninger med forskellige aktiviteter i Store Legedag. I år er der således flere med end der plejer, og især er der flere forskellige aktiviteter, der også bør kunne appellere til de lidt større børn. For de voksne vil der også være nok at se på/deltage i, da FOF stiller op med både udstilling og værksteder. En plakat for Store Legedag og en fyldig folder er der også blevet lavet i forbindelse med dette års Store Legedag, og folderen bliver delt ud til alle kommunens skolebørn til og med 7. årgang.
– Vi er i arbejdsgruppen fint tilfredse med den positive udvikling som Store Legedags-arrangementet er inde i, og bringer også i den forbindelse en tak til de mange frivillige ledere, der stiller op til en rigtig sjov og spændende dag, siger Kai Hansen.
Ud over de allerede nævnte aktører kan man møde følgende foreninger med videre på Store Legedag 2004: Bordtennisklubben BTK Grenaa, Grenaa Billard Club, Djurslands Rideklub, Grenaa Roklub, Dolmer Rideklub, OK Djurs, Grenaa Børnebibliotek, Åstrup IF (håndbold, fodbold, børnegymnastik og børnefolkedans), Dansk Agility Forening, Grenaa Tennisklub, Grenaa Rugby Klub, Grenaa Naturskole, Grenaa Ungdomsskole, Børnehaven Glentereden, Grenaa Svømmeklub, TÅIF Gymnastik, Lavia Grenaa, Sportsdykkerklubben PLASK, Grenaa Motocross Klub, Djurslands Motorklub, Grenaa Cykle Club, GIF Gymnastik, RGI og Grenaa Bo- og Aktivitetscenter.
På lørdag den 28. august er det påny blevet tid til Store Legedag på festpladsen i Anlægget i Grenaa. Over 30 lokale foreninger benytter lejligheden til at vise hvad de har at byde på.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam