Mandag den 30. august klokken 20.00 får Radio Djursland besøg af to af »De 3 Glade Gøglere«, der »hærgede« Djursland for omkring 20 år siden.
John Nørgaard og Tommy Jakobsen kommer op i radioens studie og fortæller om gamle dage, blandt andet om dengang de var på landsdækkende TV på et tidspunkt, hvor vi kun havde DR1 som TV-Kanal. De 3 glade gøglere er nok bedst kendt for deres udgave af Grenaa Gamle Stad, der nærmest er blevet et slags musikalsk vartegn for Grenaa By's historie. Denne sang, som meget ofte synges ved forskellige ældre-arrangementer her i byen, er skrevet af onklen til den tredje glade gøgler, Knud Udengaard, Niels Udengaard, for mange år siden. Knud Udengaard døde desværre sidste år.
Tommy og John medbringer masser af scrapbøger fra deres storhedstid. Orkestret eksisterer ikke længere.
Man kan undervejs i radioudsendelsen ringe og stille spørgsmål til dem på
70205905, ligesom man kan maile sit spørgsmål til
lyttermusik@radiodjursland.dk
Kilde: Grenaa Bladet
Rex