MIDTDJURS - KIMI har sendt sit efterårsprogram på gaden til alle børn og unge i aldersintervallet 7 - 14 år i Midtdjurs Kommune.
I denne sæson tilbyder KIMI, der en forkortelse for Kreativiteter I Midtdjurs, 4 værksteder fordelt i Kolind og Ryomgård. Lars Thyrre Sørensen, Koed, der er idemanden bag KIMI, som tidligere hed Børnenes Værksteder, er formand for foreningsbestyrelsen.
Efterårssæsonen begynder i uge 37, hvor tilmelding sker ved betaling og aflevering af tilmeldingsblanket.
Billedkunst/tegning
Billedkunstlærer og kunstner Kirsten Marten Jensen vil denne sæson give undervisning i billedkunst/tegning, både i Ryomgård og Kolind. Hun vil hovedsageligt arbejde med tegning som maleri. Der vil blive arbejdet med farveblyanter, oliekridt og bly på en ny måde og lavet fantasibilleder. Målet er, at deltagerne vil blive bedre til at tegne og finde glæden i farverne.
Rollespil
Michael Eisnæs og Jens Halsøe står for rollespil , som i denne sæson vil have ”Fremtiden” som
pejlemærke. Der bliver lavet grej, hvorefter deltagere og undervisere sammen kaster sig ud i den usikre fremtid. Rollespil minder på mange måder om teatersport og byder på fantasi og kreativitet. Som et nyt tiltag vil deltagerne i denne sæson komme til at arbejde med latex, som underviserne har stor erfaring med.
Madværkstedet
Folkeskolelærer Helene Ulsfort vil give deltagerne et indblik i madlavning og brugen af råvarer. Deltagerne er medbestemmende mht. valg af retter. Det er målet at lave både traditionel mad og mere anderledes og nye ting, - altid med tanke på, hvad sund kost er og kan indeholde.
Skrevet af Lars Norman Thomsen i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 24. august
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
Rex