Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Spaden i jorden til nye boliger

KOLIND – 12 nye almene familieboliger bliver nu bygget på Søndermarken i Kolind. Det er del af en plan for udviklingen af hele området syd for Kolind.



For anden gang på få måneder var borgmester Kim Dalgaard Poulsen og boligforeningsformand Annette Press fælles om at sætte et nyt byggeri i gang i Midtdjurs Kommune. Denne gang ved Søndermarken i Kolind.






Først otte boliger i Nimtofte. Nu 12 boliger i Kolind. Og om et par måneder byggestart på et projekt i Tirstrup.
Forretningsfører Svend Aage Nielsen var på Randersegnens Boligforenings vegne glad og stolt over den store byggeaktivitet i Midtdjurs, da han forleden var med til at sætte trin to i den midtdjurske tretrinsraket i gang.
- Der er grøde i Midtdjurs Kommune, og vi er glade for at kunne være med. Og nervøse er vi ikke, fordi der både i Nimtofte og Kolind har vist sig meget store interesse for vores lejeboliger, sagde Svend Aage Nielsen, som nævnte, at det er 40 år siden Randersegnens Boligforening sidst byggede i Kolind.
I Nimtofte kan boligforeningen næsten melde udsolgt, og i Kolind er allerede 14 navne skrevet op til de 12 boliger, som bygges som seks dobbelthuse. Otte boliger er på 93 kvm og fire boliger er på 77 kvm. De er tegnet af det lokale arkitektfirma Poul Erik Clausen ApS, Stabrand, og vil fortrinsvis blive opført af lokale håndværkere.

Plan for Kolind Syd
Borgmester Kim Dalgaard Poulsen tog det første spadestik sammen med Annette Press, formand for Randersegnens Boligforening. Borgmesteren kunne glæde sig over den store byggeaktivitet i den sydlige del af Kolind. Samtidig med at spaden blev sat i jorden til de tolv familieboliger, er der gang i byggemodningen af nye grunde til ejerboliger i området.
- Vi er ved at lægge en helhedsplan for udviklingen af hele området syd for Søndermarken, hvor jorden helt ned til engene bliver inddraget i byudviklingen. I planen indgår også en ny vej fra Søndermarken bagom byen med tilslutning til Frellingvej. Det kommer virkelig til at aflaste den persontrafik, som i dag kører ind gennem byen ad Bugtrupvej og derfra op i Søndermarken-kvarteret, fortalte borgmester Kim Dalgaard Poulsen.

Skrevet af Martin Schults i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 24. august

Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam